Universets Undere
II. BIND

198 UNIVERSETS UNDERE ger de stenagtige Stammer og Grene, hvorpaa de sidder, afviste Akademiet den ukendte Provinslæge med en Blanding af Ironi og Medynk, og den berømte Réa- mur, hvem Akademiet havde overdraget at give Beretning om den indsendte Med- delelse, mente endda at vise Forfatteren Skaansel ved ikke at nævne hans Navn. Senere Undersøgelser har imidlertid maattet give den miskendte Læge Ret: de saakaldte »Koralblomster« er smaa Polypdyr, og Koralstokkene er kun et indven- digt Kalkskelet, opført af en knopskydende Koloni af disse Smaadyr. Hvert enkelt lille Koraldyr paa en saadan »Stok« er i Virkeligheden en Miniatur- REVDANNENDE KORALLER, BLAD-KORALLER (TRIDACTOPHYLLIA), BESLÆGTEDE MED BÆGER-KORALLEN EUPHYLLIA. udgave af en af de Aktinier eller Søanemoner, vi tidligere har beskrevet, og den, der kun ser de nøgne Kalkskeletter, maa, for at danne sig en Forestilling om le- vende Koralstokkes Skønhed, tænke sig hele den stenhaarde Kalkmasse dækket af et blødt Hudovertræk, hvis Væv er isprængt talrige, farvestraalende, kronblad- lignende Kranse af Fangarme, udgaaende i Kreds fra smaa, bægerformede Rør, som strækker og bøjer sig i alle Retninger, men øjeblikkelig trækker sig ind og ligesom forsvinder, naar Koralstokken løftes op over Vandfladen. Al Farvepragt er i samme Nu borte, og kun et tyndt, slimet og ubestemmeligt Overtræk bliver en Tid lang tilbage, indtil ogsaa det skrumper sammen, tørrer ind og forsvinder. Naar et undersøisk Rev med talrige levende Koralstokke saa ofte sammenlignes med »fortryllede Haver«, ligger der større Sandhed i denne Lignelse end i mange andre digteriske Billeder; — denne overvældende Farvepragt og Formskønhed, der saaledes i et Nu kan blegne, visne hen og krybe sammen, blot en Sky gaar for Solen, har noget betagende, feagtigt over sig, som nok kan berettige til en