Universets Undere
II. BIND

212 UNIVERSETS UNDERE Formforandring og bliver mere og mere langstrakte, halvmaaneformige, saaledes som det tydeligt fremgaar af vore Fotografier. Efterhaanden som Fosteret nu ud- vikler sig videre, taber den omgivende Gelé sin sejge Konsistens og bliver mere blød og slimet, hvorved det bliver lettere for den vordende, spæde Haletudse at arbejde sig ud gennem sit Hylster. Denne lille sorte, trinde Fyr, der endnu er stump- halet og helt mangler Lemmer, har under sit Hoved en Kirtel, hvoraf der udskil- les et klæbende Stof, som fasthæfter Dyret til alt, hvormed Kirtelen kommer i FRØÆGS UDVIKLING. De nederste, for Solen mindst udsatte Larver er endnu indesluttede i deres Slimkugler, medens de evrige har frigjort sig- og søger til Vejrs mod Lyset og Varmen. Berøring. Herved bliver de smaa Haletudser i Stand til at klæbe sig fast til Re- sterne af Æggeslimen eller til de Vandplanter, hvorimellem Æggeklumperne blev lagt. Gradvis har Yngelen imidlertid arbejdet sig op gennem Slimmassen, indtil den- nes øverste Dele er helt fyldte med smaa Haletudser, — et Stadium, der er vist paa et af Fotografierne. Disse unge Haletudser har endnu ikke nogen Mund, og deres Evne til at bevæge sig er indskrænket til lidt Vrikken nu og da. Aandedræt- tet foregaar gennem nogle smaa Gæller, der endnu nærmest ser ud som Ørelapper paa hver Side af Hovedet. Efter faa Dages Forløb forlænges Halen, Gællerne vokser ud til fjerformige Vedhæng, og de smaa Væsener begynder at svømme frit om. Snart forsvinder imidlertid Gællebuskene, idet Huden vokser hen over