Universets Undere
II. BIND

228 UNIVERSETS UNDERE SVAMPESKELETTETS NAALE, SPICULA. TVÆRSNIT GENNEM ET STYKKE SVAMP. Man ser Kanalsystemet og Fimrekamrene, hvorigennem Vandstrømmen ledes, og Føden optages. Anledning til Grænsestridigheder; og de Svampe, hvorom denne Artikel handler, er af ligesaa afgjort animalsk Natur, som de Champignons og Trøfler, hvormed vi deli- katerer os, er vegetabilske. Vanskelighederne ved at definere Begre- berne Svampe ligger ikke her; de viser sig først, naar man vil bestemme, paa hvilken Plads i Systemet Dyrerigets Svampe egentlig har hjemme. Man kan med Sikkerhed kun sige det, at deres hele Organisation og pri- mitive Arbejdsdeling i hvert Fald stiller dem meget lavt; og i Almindelighed opfattes de da ogsaa som de mindst udviklede af alle fler- ceilede Dyreformer, nærmest beslægtede med Korallerne og Goplerne, men dog saa afvi- gende fra dem, at Svampene danner en selvstændig Afdeling — en Klasse, der i adskillige Henseender synes at slaa Bro mellem Dyreverdenens to Hovedriger: de eencellede og de flercellede Dyr, Protozoerne (eller Urdyrene) og Metazoerne. Den gamle Grundsætning, at det bestaaende bedst erkendes gennem dets Vor- den, holder ogsaa Stik overfor Svampene, hvis Bygningsforhold lettest förstaas, naar man følger det enkelte Dyrs Udvikling fra Æg. Som alle fastsiddende Hav- dyr har Svampene frit bevægelige, pelagisk levende Larver, hvorved deres Udsig- ter for en forøget Udbredelse vinder betydeligt. Af det befrugtede Æg fremkom- mer ved Celledeling en lille, oval eller pæreformig Larve, beklædt med en Pels af Fimrehaar, ved hvis rytmiske Bevægelser det lille Væsen drives frem eller blot lader sig bære oppe og drive med Strømmen, hvorhen den fører det. Men kun kort varer det fri, omflakkende Liv, og snart deler Svampelarven Skæbne med Koral- dyrene, Goplepolyperne og andre adstadige Bunddyr; den synker ned, sætter sig fast og omformes til en foroven aaben Sæk med dobbelt Væg. Men medens Gople- polypen og Korallen nu efterhaanden udvik- ler et mere eller mindre kompliceret System af Fangtraade og Fangarme med Batterier af giftfyldte Nældeblærer, hvormed de griber og Jammer forbisvømmende Dyr og gør dem til Bytte, maa den lille Svamp lade sig nøje med sine mikroskopiske, højst uskyldige Fimrehaar, der ikke kan gøre noget levende Væsen den mindste Fortræd. Alt, hvad de kan udrette, er, at de ved deres rytmiske Be- vægelse i samme Retning frembringer en svag Vandstrøm, hvormed ganske fine, organiske Næringsstoffer kan tilføres Svampen. Hermed er Ernæringsproblemet imidlertid ikke løst: Vandet, der strømmer ind i den sækformede Svamp, maa jo ogsaa kunne le- des ud igen; der maa helst være fri Til- og Fraførsel, naar Omsætningen skal gaa uhin-