Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
228
UNIVERSETS UNDERE
SVAMPESKELETTETS NAALE, SPICULA.
TVÆRSNIT GENNEM ET STYKKE SVAMP.
Man ser Kanalsystemet og Fimrekamrene, hvorigennem
Vandstrømmen ledes, og Føden optages.
Anledning til Grænsestridigheder; og de
Svampe, hvorom denne Artikel handler, er
af ligesaa afgjort animalsk Natur, som de
Champignons og Trøfler, hvormed vi deli-
katerer os, er vegetabilske.
Vanskelighederne ved at definere Begre-
berne Svampe ligger ikke her; de viser sig
først, naar man vil bestemme, paa hvilken
Plads i Systemet Dyrerigets Svampe egentlig
har hjemme. Man kan med Sikkerhed kun
sige det, at deres hele Organisation og pri-
mitive Arbejdsdeling i hvert Fald stiller dem
meget lavt; og i Almindelighed opfattes de da
ogsaa som de mindst udviklede af alle fler-
ceilede Dyreformer, nærmest beslægtede med
Korallerne og Goplerne, men dog saa afvi-
gende fra dem, at Svampene danner en selvstændig Afdeling — en Klasse, der i
adskillige Henseender synes at slaa Bro mellem Dyreverdenens to Hovedriger:
de eencellede og de flercellede Dyr, Protozoerne (eller Urdyrene) og Metazoerne.
Den gamle Grundsætning, at det bestaaende bedst erkendes gennem dets Vor-
den, holder ogsaa Stik overfor Svampene, hvis Bygningsforhold lettest förstaas,
naar man følger det enkelte Dyrs Udvikling fra Æg. Som alle fastsiddende Hav-
dyr har Svampene frit bevægelige, pelagisk levende Larver, hvorved deres Udsig-
ter for en forøget Udbredelse vinder betydeligt. Af det befrugtede Æg fremkom-
mer ved Celledeling en lille, oval eller pæreformig Larve, beklædt med en Pels af
Fimrehaar, ved hvis rytmiske Bevægelser det lille Væsen drives frem eller blot
lader sig bære oppe og drive med Strømmen, hvorhen den fører det. Men kun kort
varer det fri, omflakkende Liv, og snart deler Svampelarven Skæbne med Koral-
dyrene, Goplepolyperne og andre adstadige Bunddyr; den synker ned, sætter sig
fast og omformes til en foroven aaben Sæk med dobbelt Væg. Men medens Gople-
polypen og Korallen nu efterhaanden udvik-
ler et mere eller mindre kompliceret System
af Fangtraade og Fangarme med Batterier af
giftfyldte Nældeblærer, hvormed de griber
og Jammer forbisvømmende Dyr og gør dem
til Bytte, maa den lille Svamp lade sig nøje
med sine mikroskopiske, højst uskyldige
Fimrehaar, der ikke kan gøre noget levende
Væsen den mindste Fortræd. Alt, hvad de
kan udrette, er, at de ved deres rytmiske Be-
vægelse i samme Retning frembringer en svag
Vandstrøm, hvormed ganske fine, organiske
Næringsstoffer kan tilføres Svampen.
Hermed er Ernæringsproblemet imidlertid
ikke løst: Vandet, der strømmer ind i den
sækformede Svamp, maa jo ogsaa kunne le-
des ud igen; der maa helst være fri Til- og
Fraførsel, naar Omsætningen skal gaa uhin-