Universets Undere
II. BIND

GRAVEHVEPSE PAA EDDERKOPJAGT efter endt Hvile, og denne Gang udfoldede den en ganske særlig Kraftanstrengelse, da den greb om Edderkoppens Legeme og slæbte den tunge Byrde med sig, indtil den omsider naaede det Hul, den nylig havde gravet. Her blev Edderkoppen proppet ned, og Gra- vehvepsen forblev selv inde i Rø- ret, indtil den havde anbragt et af sineÆg paa den lammede Krop. Hermed, var Maalet for dens Anstrengelser naaet, og efter at være dukket op igen afsluttede den sit Arbejde med at fylde Sand i Hullet, indtil det var helt tilstop- pet og dets Sted ikke til at skelne fra Omgivelserne. Da endelig dette var gjort, lettede det lille Dyr paa Vingerne og fløj bort — for kort efter at gentage den selv samme Jagt og den samme møjsommelige Transport og Gravning for hvert eneste Æg, den endnu i sin kort- varige Levetid havde at lægge. --------Selv faar Gravehvepsen aldrig nogen af det Afkom at se, for hvis Pleje den forinden sin Død udfolder saa megen Energi; men naar den dør, har den fuldtud op- fyldt sin Forsørgelsespligt overfor Ungerne, som hver har en hel. frisk Edderkop at æde løs af, — hvis da ikke en Snyltehveps er kommen dem i Forkøbet og — 227 GRAVEHVEPSENS JAGTBYTTE. Den lammede Edderkop er foreløbig anbragt i et Bladhjørne paa et Græsstraa, medens Hvepsen graver dens Grav. hvad ikke sjældent hænder — lumskelig har anbragt sine Æg i Gravehvepsemo- derens saa omhyggeligt og ufortrødent sammenslæbte Forraad. EN SVAMP SVAMPE er jo en Fællesbetegnelse baade for den Afdeling af Planteriget, hvor- til f. Eks. den spiselige Champignon hører, og for den Dyregruppe, der bl. a. omfatter vor almindelige Vaskesvamp. Da det ikke altid — især naar vi kommer ned paa de laveste Trin af Organismernes Udvikling — er let at sondre mellem, hvad vi skal henregne til Dyr, og hvad der er Planter, kunde man af Navnefæl- lesskabet tro, at en saadan Vanskelighed frembød sig for Svampenes Vedkom- mende. Dette er dog ikke Tilfældet; Zoologiens og Botanikens Svampe giver ikke 29*