Universets Undere
II. BIND

226 UNIVERSETS UNDERE var nu i hvert Fald ikke mere paataget, men en Kendsgerning, og den var fra dette Øjeblik absolut prisgivet Gravehvepsen som et, tilsyneladende ganske vist livløst, men i Virkeligheden saare levedygtigt Bytte. Den lille Sejrherre slæbte sit Bytte, der i Vægt maaske overgik dens eget Le- gemes, adskillige Meter hen ad Jorden, arbejdende sig baglænds afsted og samtidig ivrigt optaget af at se sig om til alle Sider, som var den ængstelig for, at en Fjende skulde komme og frarane den Erobringen. Pludselig slap den sit Tag og svang sig til Vejrs som for at rekognoscere, om der var Fare; men aabenbart har den følt sig beroliget, for straks efter kastede den sig igen over den lammede Edderkop og GRAVEHVEPSENS UNDERJORDISKE FORRAADSKAMMER. I Forgrunden et Snit gennem en Grav. Længere tilbage ses Gravehvepsen som Jordarbejder, og oppe paa en Plante hænger dens lammede Edderkop. klatrede med den op ad et Græsstraa, ind- til den naaede etSted, hvor et Blad sprang ud fra Stængelen. I Bladvinkelen her an- bragte den derpaa sin Skat og klemte den rigtig godt fast, saa den sad sikkert for- varet. Efter at det var gjort, forsvandt Rø- veren ogblevenhalv Times Tid borte. Kun en enkelt Gang viste den sig flygtigt for at se, om Edderkoppen var i Behold, men ef- ter en Snes Minutters Forløb indfandt den sig atter, og slog sig denne Gang ned paa Græsstraaet, hvor den tilbragte en halv Snes Minutter med at børste og rense sig omhyggeligt. Aaben- bart havde den i Mel- lemtiden været be- skæftiget med Grav- ning i en Sandbrink et eller andet Sted i Nærheden. Da den var færdig med at soignere sig, udstødte den sit sæd- vanlige skingrende Signal til at tage fat