Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
UNIVERSETS UNDERE
230
DYBHAVSSVAMPE, DER SIDDER PAA EN DØD
HORNKORAL.
De øverst siddende Svampe trives bedst.
dret, og Organismen trives. Denne Opgave
løses hos Svampen paa følgende Maade: Sæk-
kens Vægge gennembrydes af et System af
Kanaler, hvis Vægge beklædes med Fimre-
celler, og Cirkulationen foregaar da saaledes,
at Vandet gennem talrige, fine Porer i Sæk-
kens Ydervæg strømmer ind i Kanalerne,
hvis Fimrehaar leder Strømmen ind i Sæk-
kens centrale, fælles Tarmhule, gennem hvis
oprindelige Aabning foroven Vandet atter
strømmer ud, efter saaledes at have passeret
hele Svampelegemet.
Efterhaanden, som Svampen bliver ældre,
kompliceres imidlertid Bygningen, og navn-
lig kan det Vandkanalsystem, der er saa ka-
rakteristisk for hele denne Dyregruppe, un-
dergaa mange Modifikationer. Mellem Sæk-
kens ydre og indre Hudvægge udskilles et
geléagtigt Cellevæv, Midtlaget, der gør hele
Sækken tykkere. Dermed følger samtidig, at
de fine Porer og Kanaler i Sækkens Vægge
forlænges og paa sine Steder udvider sig til
de »Fimrekamre«, der ses paa vort Tværsnit
gennem et Stykke af en Svamp. Arbejdsde-
lingen er nu ført videre, idet Fimrecellerne,
der sætter den indgaaende Strøm i Bevægelse,
væsentlig begrænses til disse Udposninger.
Men hvor indviklet dette System af Porer,
Kanaler og Fimrekamre end bliver, Vandet
drives dog altid i samme Hovedretning: ind
gennem den ydre Hudvægs fine Porer og ud
gennem Dyrets centrale Tarmhule og dennes
store, oprindelige Aabning. Dette Net af Er-
næringskanaler og Porer er et saa gennem-
gribende Grundtræk i alle Svampes Bygning,
at hele Dyreklassen derefter har faaet det
Navn, hvormed den betegnes i det videnska-
belige System: Porifera, »poreførende«, hvor-
imod det ældre Navn Spongiæ nu oftest kun
anvendes paa en enkelt Underafdeling.
Svampenes Ernæringsforhold frembyder
endnu en Ejendommelighed. De mikroskopi-
ske Smaaorganismer og organiske Dele, der
med Vandstrømmene føres ind i Fimrekam-
rene, opløses og fordøjes ikke dér, men gri-
bes og fortæres af Fimreceller, hvis Proto-
plasma udstrækker sig og omslutter den lille
encellede Alge, eller hvilken anden Føde, det