Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
UNIVERSETS UNDERE 230 DYBHAVSSVAMPE, DER SIDDER PAA EN DØD HORNKORAL. De øverst siddende Svampe trives bedst. dret, og Organismen trives. Denne Opgave løses hos Svampen paa følgende Maade: Sæk- kens Vægge gennembrydes af et System af Kanaler, hvis Vægge beklædes med Fimre- celler, og Cirkulationen foregaar da saaledes, at Vandet gennem talrige, fine Porer i Sæk- kens Ydervæg strømmer ind i Kanalerne, hvis Fimrehaar leder Strømmen ind i Sæk- kens centrale, fælles Tarmhule, gennem hvis oprindelige Aabning foroven Vandet atter strømmer ud, efter saaledes at have passeret hele Svampelegemet. Efterhaanden, som Svampen bliver ældre, kompliceres imidlertid Bygningen, og navn- lig kan det Vandkanalsystem, der er saa ka- rakteristisk for hele denne Dyregruppe, un- dergaa mange Modifikationer. Mellem Sæk- kens ydre og indre Hudvægge udskilles et geléagtigt Cellevæv, Midtlaget, der gør hele Sækken tykkere. Dermed følger samtidig, at de fine Porer og Kanaler i Sækkens Vægge forlænges og paa sine Steder udvider sig til de »Fimrekamre«, der ses paa vort Tværsnit gennem et Stykke af en Svamp. Arbejdsde- lingen er nu ført videre, idet Fimrecellerne, der sætter den indgaaende Strøm i Bevægelse, væsentlig begrænses til disse Udposninger. Men hvor indviklet dette System af Porer, Kanaler og Fimrekamre end bliver, Vandet drives dog altid i samme Hovedretning: ind gennem den ydre Hudvægs fine Porer og ud gennem Dyrets centrale Tarmhule og dennes store, oprindelige Aabning. Dette Net af Er- næringskanaler og Porer er et saa gennem- gribende Grundtræk i alle Svampes Bygning, at hele Dyreklassen derefter har faaet det Navn, hvormed den betegnes i det videnska- belige System: Porifera, »poreførende«, hvor- imod det ældre Navn Spongiæ nu oftest kun anvendes paa en enkelt Underafdeling. Svampenes Ernæringsforhold frembyder endnu en Ejendommelighed. De mikroskopi- ske Smaaorganismer og organiske Dele, der med Vandstrømmene føres ind i Fimrekam- rene, opløses og fordøjes ikke dér, men gri- bes og fortæres af Fimreceller, hvis Proto- plasma udstrækker sig og omslutter den lille encellede Alge, eller hvilken anden Føde, det