Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
EN SVAMP
231
nu kan være, Cellen faar fat i. Forholdet
minder ganske om den Maade, hvorpaa
de simplest byggede, encellede Urdyr, Amø-
berne, erobrer deres Bytte. Men Ligheden
mellem Amøben og Svampecellen er ikke
udtømt hermed. Ligesom Amøben har
Evne til at krybe afsted, forlader Svampe-
cellen Fimrekamrets Væg, afkaster sin
Fimretraad og kryber som et amøbelig-
nende Væsen ind i Midtlaget, hvis Celler
derved delagtiggøres i den Næring, disse
»Vandreceller« har forskaffet sig.
I en ældre Svamps Legeme udgør det
omtalte geléagtige Bindevæv Midtlaget, Dy-
rets Hovedmasse, og for en almindelig Be-
tragtning er det dette Lag, der har den
største Interesse, idet det er heri, at Svam-
penes, f. Eks. vore Vaskesvampes vel kendte
Skelet dannes. Midtlaget er altsaa først og
fremmest et Støttevæv. Vi har allerede hos
en Gruppe Svampe — de i en tidligere Ar-
tikel skildrede Glassvampe — set, hvor
elegant formet Støttevævets enkelte Ske-
letdele kan være. Det maa være nok her
at minde om, at dette Skelet enten, som
hos Vaskesvampen, bestaar af et Net-
værk af elastiske, hornagtige Traade eller
af fine Kalk- eller Kiselnaale — en Forskel,
hvorpaa den bekendte Gruppering i Horn-,
Kalk- og Kiselsvampe beror, Grupper, der
forøvrigt gaar jævnt over i hverandre, idet
mange Svampe indeholder f. Eks. baade
Horn og Kisel i deres Skelet. Traadene
eller Naalene ligger i den levende Svamp
ikke regelløst blandede mellem hverandre
som paa vort Billede, men grupperer sig
netop saaledes, at de bliver bestemmende
for hele Svampens Form og virker afsti-
vende paa de indre Rørs og Hulrums Vægge,
hvorved Vandet altid har fri Passage.
Mindst kompliceret er Forholdet natur-
ligvis, naar Svampen — som paa et af vore
Fotografier — bevarer sin oprindelige Form
som en simpel Hulcylinder med en enkelt
stor Udførselsaabning. Men i de aller fleste
Tilfælde skyder Svampene Knopper lige-
som Koraldyrene og udvikler større eller
mindre Kolonier med et vidtløftigt System
EN STILKET SVAMPEKOLONI.
Fra Stammen stiger tre Grene til Vejrs, hvorpaa Svam-
pens Væv opbygges terrasseformigt.