Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
EN SVAMP 231 nu kan være, Cellen faar fat i. Forholdet minder ganske om den Maade, hvorpaa de simplest byggede, encellede Urdyr, Amø- berne, erobrer deres Bytte. Men Ligheden mellem Amøben og Svampecellen er ikke udtømt hermed. Ligesom Amøben har Evne til at krybe afsted, forlader Svampe- cellen Fimrekamrets Væg, afkaster sin Fimretraad og kryber som et amøbelig- nende Væsen ind i Midtlaget, hvis Celler derved delagtiggøres i den Næring, disse »Vandreceller« har forskaffet sig. I en ældre Svamps Legeme udgør det omtalte geléagtige Bindevæv Midtlaget, Dy- rets Hovedmasse, og for en almindelig Be- tragtning er det dette Lag, der har den største Interesse, idet det er heri, at Svam- penes, f. Eks. vore Vaskesvampes vel kendte Skelet dannes. Midtlaget er altsaa først og fremmest et Støttevæv. Vi har allerede hos en Gruppe Svampe — de i en tidligere Ar- tikel skildrede Glassvampe — set, hvor elegant formet Støttevævets enkelte Ske- letdele kan være. Det maa være nok her at minde om, at dette Skelet enten, som hos Vaskesvampen, bestaar af et Net- værk af elastiske, hornagtige Traade eller af fine Kalk- eller Kiselnaale — en Forskel, hvorpaa den bekendte Gruppering i Horn-, Kalk- og Kiselsvampe beror, Grupper, der forøvrigt gaar jævnt over i hverandre, idet mange Svampe indeholder f. Eks. baade Horn og Kisel i deres Skelet. Traadene eller Naalene ligger i den levende Svamp ikke regelløst blandede mellem hverandre som paa vort Billede, men grupperer sig netop saaledes, at de bliver bestemmende for hele Svampens Form og virker afsti- vende paa de indre Rørs og Hulrums Vægge, hvorved Vandet altid har fri Passage. Mindst kompliceret er Forholdet natur- ligvis, naar Svampen — som paa et af vore Fotografier — bevarer sin oprindelige Form som en simpel Hulcylinder med en enkelt stor Udførselsaabning. Men i de aller fleste Tilfælde skyder Svampene Knopper lige- som Koraldyrene og udvikler større eller mindre Kolonier med et vidtløftigt System EN STILKET SVAMPEKOLONI. Fra Stammen stiger tre Grene til Vejrs, hvorpaa Svam- pens Væv opbygges terrasseformigt.