Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
SNEKRYSTALLER 241 af en saadan Cyklon. Som saa ofte under mit Ophold paa en brasiliansk Fazenda sad jeg i Havens Bambusallé og skrev under Skyggen af en »Rancho« — et paa svære Stolper hvilende Straatag, — da et Uvejr nærmede sig. Tidt havde jeg her nydt Luftens Afsvaling og Elementernes Rasen, medens jeg selv sad godt i Læ; men den Dag var der alligevel en saa truende Uhygge over det optrækkende Uvejr, at jeg hastigt, inden det for Alvor brød løs, ilede op til Hovedbygningen. Gennem Vinduerne saa jeg Naturen forvandles som en bevægelig Teaterdekoration: Hen gennem en Slugt mellem lave Bjergaase sænkede Mørket sig som Florsforhæng, tættere og tættere, medens Horisontens Bjergryg endnu laa fredeligt blaanende i blank Soldis. Saa kom Orkanen, og Skov og Palmer vendte bogstavelig det hvide udad; thi saa stærkt krængedes Kronerne, at kun Løvets lyse Underside saas. I næste Nu var Luften et eneste Væv af Tove af Regn, over hvis graa Rendegarn Lyn paa Lyn tegnede deres mangefarvede Islæt. Da Uvejret var stilnet, lige saa brat som det begyndte, gik jeg ned i Bambus- alléen. Ranchoen var nu en Ruindynge. Dens svære Pæle var revne op af Jorden, og Taget laa som en Straahob over et knust Bord — det samme Bord, jeg kun modstræbende havde forladt. Men endnu længe efter, at disse uhyggelige Spor var fjernede, var det med ejendommelige Følelser, jeg gik gennem min kære Bambusallé. SNEKRYSTALLER ONEFNUGGENES langsomme Dalen som store, bløde Dun eller den hvirvlende O Flugt af smaa, stikkende Naalespidser er et Syn, der — i det mindste paa Vin- terens første Snevejrsdag aarlig udøver samme fængslende Tiltrækning. Uvil- kaarligt følger Øjet de dansende Fnug, indtil de synker ned paa Jorden for dér, før eller senere, at gaa fra krystallinsk over til draabeformig Tilstand, — d. v. s. smelte. Sne er jo kun den faste Form for Vanddamp i Atmosfæren og dannes, fotografier af snekrystaller, hvis seks Akser udbreder sig bladag-tigt (Figuren til venstre), eller om hvis seks Akser der danner sig heksag-onale Figurer (Fi- guren til højre). Universets Undere. II. 31