Universets Undere
II. BIND

22 UNIVERSETS UNDERE at falde ud. — Endnu smukkere viser »Moderinstinktet« sig hos en lille Torske- mundsblomst (Linaria Cimbalaria), der især vokser i Mellemeuropas Bjerg- og Klippeegne, men ogsaa kan træffes paa gamle, skørnede Murrester. Dens Stæng- ler er ligeledes lyssøgende, saa længe de bærer Blomster, og bliver lysflyende efter Afblomstringen, og mærkeligt er det da at se den samme Stilk, der for kort Tid siden stræbte til Vejrs ud i Sollyset, hvor Bierne sværmede om paa Blomstervisit, nu, da det gælder Frøenes Fremtid, lige saa ivrigt stræbe den modsatte Vej og med en »Sporsans«, som var den et Dyr, der søgte Skjul, finde ind i Murrevner og Klippespalter, i hvis Skygge Kapselen aabner sig, og Frøene triller ud. Er dette sket, kan Moderplanten trygt visne og dø; — den har gjort sit til Artens Bevaring, thi i de mørke Klippegem er der Fugtighed og Muld nok for dens Afkom, naar Spiringens Tid er inde. SLANGEØGLEN TYLOSAURUS SØSLANGERNES« Saga er ikke udtømt med den i 1. Bind (S. 295) omtalte Slan- geøgle Mosasaurus. Kridttidens Have rummede flere end denne ene Slægt, — om end ingen anden naaede den i Legemsstørrelse. En af de forholdsvis »smaa« Slangeøgler var den her afbildede Form, Tylosau- rus, hvoraf man i Nordamerikas vestlige Kridttidslag har været saa heldig at finde et saa godt som fuldstændigt bevaret Skelet. Men ikke nok hermed: Geologen Dr. Williston opdagede desuden Hudaftryk, der tydeligt viste, at Dyret har baaret smaa Skæl, mindende om Slangernes, — for smaa til at kunne gengives paa om- staaende Helsidesbillede, om hvis Maalestok man faar en Ide, naar man hører, at denne relativt lille Slangeøgle var 13—14 Meter lang. Særlig hvor nu det vestlige Kansas ligger, er der fundet mange Arter, der viser, at Havet dér i Kridttiden har vrimlet af disse store, slangelignende Øgler. De har i hine fjerne Tider spillet den samme Rolle i Havets Dyreliv, som senere Tandhva- lerne kom til at spille. Havet var rigt paa Fisk, saa det har ikke skortet dem paa Føde. Deres Artsmængde viser da ogsaa, at de har været i frodig Udvikling, — indtil omsider ogsaa deres Dage var talte, og Udviklingen, af Grunde vi ikke nær- mere kender, satte en Grænse for Slangeøglernes Eksistens og udslettede dem af de levendes Tal, for at slaa ind paa ny Baner. AF EN MULDVARPS HISTORIE OM faa Dyr er der fortalt saa mange fantastiske Historier som om Muldvarpen; men selv om vi blot holder os til nøgterne Kendsgerninger, er dette lille Pat- tedyr, der praktisk talt tilbringer hele sit Liv under Jordens Overflade, jo i sig selv tilstrækkelig mærkeligt til at maatte vække Interesse hos enhver, der fængsles af Naturen og dens Undere. I Maj kommer Muldvarpene til Verden i en varm, med Hø udforet Rede nede i Jorden. De ligner da smaabitte Pattegrise paa mindre end fem—seks Centime- ters Længde og er blegrøde, nøgne og blinde. Gennemsnitlig tager de i Begyndel- sen en halv Centimeter til i Størrelse for hver Dag. Paa deres tiende Levedag gaar Hudfarven fra blegrødt over i en blygraa Tone, og i Løbet af de følgende fire Dage KL