Universets Undere
II. BIND

ROVBILLEN I KAMP 249 hændet de Ny-Zealandske Faarehyrder at de, naar deres Hjord skulde drives til andre Græsgange, kal- dende har fløjtet efter en saadan hvidblomstrende, rund Busk i den Tro, at den var et Faar, der blev tilbage, — ligesom der og- saa kendes Eksempler paa, at Folk paa lang Af- stand har antaget de hvi- de Buske for Faar, der var flygtede op i Bjergene; og mere end een Gang har de ladet sig narre til at gaa til Fjelds for at hente dem ned! Men naar disse lave Smaabuske saa lettiltræk- ker sig Menneskenes Op- mærksomhed, hvor me- get naturligere er det da ikke, at deres Forening af Tusinder af hvide Blom- sterkurve til en meterbred Buket først og fremmest hidlokker InsekternesSka- rer. Og det var jo det, der netop skulde opnaas ved Realiseringen af Ordet» vi- ribus unitis«. »PLANTEFAAR« PAA EN FJELDSKRAANING. ROVBILLEN I KAMP ENHVER kender fra Veje og Stier de vævre, kortvingede Insekter, der — for- øvrigt kun delvis med Rette — bærer Navnet Rovbiller. Vi har dem i alle Stør- relser, fra bittesmaa Dværge paa 1 mms Længde til forholdsvise Kæmper, der maaler 3 cm. Svarende til deres ulykkevarslende Navn er deres Dragt oftest sort, og Kindbakkernes store Kroge forhøjer det uhyggelige, respektindgydende ved deres Ydre. For mange Mennesker vil deres flygtige Lighed med Ørentviste des- uden bidrage sit til, at man ikke finder dem umiddelbart tiltalende. Takket være netop de korte Dækvinger, hvorunder Flyvevingerne er foldede flere Gange sam- men, kan Rovbillerne imidlertid indtage deres yndede, paa et Par af Fotografierne gengivne Kampstilling, hvori Bagkroppen er krummet mere eller mindre højt til Vejrs. Universets Undere. II. 32