Universets Undere
II. BIND

UNIVERSETS UNDERE 252 at bære sin egen Vægt saa godt som udelukkende ved det Greb, dens Kind- bakkroge har i Bladstilken. Først efter at have sat sit Objekt paa denne fornyede Prøve paa Mod og Energi lod den fotograferende Iagt- tager den standhaftige Rovbille i Fred. Endnu forblev den dog en Tid lang paa Valpladsen for at se, om nye Fjen- der skulde melde sig, og nye Angreb skulde afslaas; men da alt vedblev at være roligt, pudsede den tapre Kriger sine Vaaben og begav sig afsted paa Udkig efter nye Eventyr og Oplevel- ser, — saadan som vi ser den paa det sidste Fotografi. MAMMUTEN OG ANDRE UDDØDE ELEFANTER Geologiske Fund har vist, at Elefanternes mærkelige Orden opstod i det nordøstlige Afrika, sand- ROVBILLEN PAA UDKIG. synligvis i Ægypten, og udvikledes af en lidet differentieret Pattedyrtype, beslæg- tet dels med Klippegrævlingen, dels med Søkøerne. Den ældste Elefanttype var ikke stort større end et Svin og havde et langstrakt Hoved, der løb ud i en Tryne, godt skikket til at rode efter Rødder i Flodbrinkerne. Disse oprindelige Ele- fanters Fortænder blev i Tilpasning til deres Levevis efterhaanden stærkere og stærkere forlængede og udvikledes til de store Stødtænder, hvis Kulmination vi møder hos den uddøde Mastodont-Gruppe. Mastodonterne naaede en Størrelse, der aldrig senere er naaet af de ægte Ele- fanter, og deres Stødtænder viste en højst ejendommelig Udvikling. De ældste For- mer havde Stødtænder saavel i Under- som i Overmunden. Fra dem udvikledes som et Sideskud Dinotheriet, der udelukkende havde Stødtænder i Undermunden, og som i det tropiske Afrika har levet samtidig med Mennesket, hvilket fremgaar af, at man nylig har fundet dets Skeletdele i østafrikanske Jordlag af forholdsvis sen Oprindelse. Der er dem, som tror, at der endnu lever en Art Dinotherier i de utilgængelige Sumpe omkring Bangweolo-Søen, i Egnene om den øvre Zambezi og maaske ogsaa i Kongolandet. I alle disse Egne gaar der Folkesagn om »Vand- Elefanter«. Den mere elefantlignende Type — selve Slægten Mastodon — udbredte sig fra den østlige Halvkugle til Nord- og Sydamerika, hvor den naaede en Højde af 4 Meter, og hvor den har levet lige indtil Mennesket fremkom. I Afrika færdedes Mastodonter saa langt mod Syd som i Kaplandet. I Østasien udvikledes af Masto- donttypen de ægte Elefanter — Slægten Elephas, — der snart, ligesom de store Mastodonter, fik næsten kosmopolitisk Udbredelse, idet blot Australien og Mada- gaskar ikke blev betraadt af dem.