Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
274
UNIVERSETS UNDERE
i samme Nu, Morderen har hugget sine frygtelige Vaaben i dem, — hvilket unæg-
telig er en formildende Omstændighed ved dette blodtørstige Dyrs Massedrab, —
synes Edderkopper af samme Art uimodtagelige for Giften og har vist sig i Stand
til at løbe deres Vej, naar man frigjorde dem for de Lænker, hvori Korsedder-
koppen altid indspinder sin Fange, inden den begynder sit Maaltid. Straaleformigt
udgaaende, stærke Muskler, som ses paa det omtalte Fotografi, udfører Giftkro-
gens Bevægelser og hjælper til at holde Byttet fast.
I endnu højere Grad end Giftkrogene er det Spinderedskaberne, der karakteri-
serer Edderkoppernes Bygning. Inde i den tykke Bagkrop og bidragende til at gøre
denne saa uforholds-
SPINDETAPPENE,
hvorigennem de enkelte fine Traades Vædske udskilles.
mæssig stor, sammenlig-
net med Forkroppen, lig-
ger de mange Spindekirt-
ler, der fabrikerer og ud-
skiller den sejge Vædske,
som i Luften størkner til
Spindtraade. Udvendigt
aabner disse Kirtler sig
i de seks Vorter, man
med en Lupe let ser paa
Bagkropspidsen. Men
lægger man Vorterne un-
der Mikroskopet, opda-
ger man paa dem Grup-
per af tætstillede, meget
fine Rør, — hos Korsed-
derkoppen over 600, —
der er de egentlige Spin-
detappe, hvorigennem
Kirtelvædsken udson-
dres. Omkring hver Spin-
detaps Grund ses en sort
Ring, der ved sine Sam-
mentrækninger regule-
rer Udstrømningen af Kirtlernes Sekret og gør det muligt for Edderkoppen at lade
alle eller kun en Del af Spindetappene yde Bidrag til Spindets Dannelse, eftersom
Traadene behøver at være mere eller mindre tykke. Hver Spindetap bliver lige-
som en Sprøjte tyndere udad mod Spidsen, hvorved der opnaas, at de enkelte
Traade baade bliver saa meget desto finere og desuden udslynges med desto større
Kraft. Da hver Traad kun er 0,0004 mm tyk, stivner den hurtigt i Luften, og med
Nabotraadene forener den sig til en fælles Traad af 0,005 mm’s Tykkelse. Hvor
uendelig fine de enkelte Traade er, vil man forstaa, naar man hører, at der maa
1400 til for at naa en Tykkelse, svarende til et Haar paa vort Hoved. Da Edder-
kopspind tilmed er elastisk, sejgt og stærkt, har det alle Betingelser for at kunne
anvendes til det Traadkors, der anbringes i astronomiske Kikkerter for at gøre
Observationerne saa nøjagtige som muligt.
Ogsaa Edderkoppens Ben fortjener en nærmere mikroskopisk Undersøgelse.
For det første viser et af Fotografierne paa Helsidestavlen — nederst til venstre, —