Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
EN KORSEDDERKOPS BYGNING
275
at Benets enkelte Stykker kan være indbyrdes forbundne ved Kugleled, den Led-
forbindelse, der tillader den mest fuldkomne, frieste Bevægelighed. Vanskeligere
er det derimod at forstaa Betydningen af den fremspringende Hudkapsel, der om-
slutter en Del af Leddet paa Figuren nederst til højre; men antagelig tjener den
til at beskytte Ledsammenføjningen, der jo er det Sted, hvor Huden er særlig tynd
og lettest kan beskadiges ved ydre Vold,
øverste Figurer samt Fotografiet S.
275, der giver et klart Billede af de
mærkelige, kamdannede Kløer, hvor-
med Edderkoppens Fødder ender. Den
nærmere Betydning af hver enkelt
af disse Kløer kender man endnu ikke
i alle Enkeltheder, men at det er med
dem, Dyret sammenspinder sine Traa-
de, er øjensynligt. Mistes en af Klo-
erne ved et Uheld, vokser en ny frem,
men først ved næste Hudskifte træder
den i Funktion, og indtil da forbliver
den omsluttet af Huden, hvorigennem
man dog skimter den, saaledes som
det fremgaar af Fotografiet øverst til
venstre paa Helsidestavlen.
Spindetappene og de kamformede
Kløer er kun Værktøjet, hvormed Ed-
derkoppen forfærdiger sit Spind, og
hvor fint udformet dette Værktøj end
er, bliver det dog altid dets Produkt,
hvorom Hovedinteressen samler sig.
— Herom vil imidlertid en anden Ar-
tikel handle.
Nok saa interessante er imidlertid de to
EDDERKOPPENS
SØPØLSER
ENHVER, der ikke er fortrolig med
Søpølsernes, Holothuriernes, Ud-
vikling og Bygning, vilde vel forsværge,
at disse orme- eller sneglelignende, oftest
slægtede med vore Farvandes Søstjerner og Søpindsvin, for ikke at tale om Dyb-
havenes elegante Søpalmer. Saaledes er det imidlertid, — og Slægtskabet er tilmed
intimt, idet de anførte fire Dyregrupper tilsammen netop danner en zoologisk En-
hed, Pighudernes Række.
For det første fremgaar dette af deres Larveudvikling; thi medens de vordende
Søpølser, Søpalmer, Søpindsvin og Søstjerner endnu er mikroskopisk smaa, pela-
gisk levende Larver og driver om i Havoverfladen, ligner de alle hverandre saa
nøje, at der skal et øvet, ved Mikroskopi skærpet Blik til at afgøre, hvilken af dem
der bliver til den ene eller den anden Slags Pighud. Først gennem en kompliceret,
højst ejendommelig Forvandling fra bisymmetriske, med Fimrehaar beklædte
35*
KAMDANNEDE KLØER.
bløde eller læderagtige Væsener er be-