Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SØPØLSER
281
TO NEDGRAVEDE SØPØLSER.
Kun Munden stikker op over Dyndet. Søpølsen til venstre er den stærkt omdannede, karaffellignende Rhopalodina, den til højre
hedder Ypsilothuria.
ger. Og ligesaa alsidig er deres Brug; snart hjælper de med ved Bevægelsen som
en Slags omdannede Sugefødder, snart gør de Nytte som Føleredskaber; men de-
res hyppigste Betydning er dog at indsamle de Smaaorganismer, der findes i Hav-
bunden, eller som synker ned og sætter sig paa Fangarmenes Kreds, hvorefter en
Arm ad Gangen stikkes ind i Munden og slikkes ren for det Dynd og de organiske
Dele, der klæber derved.
Søpølserne lever i alle Have, men talrigst i Tropehavene. I Østasien har en Del
af dem Betydning som Næringsmiddel og udgør under Navn af »Trepang« en ret
vigtig Handelsartikel. Særlig er det Kineserne, der sætter Pris paa de uappetitligt
udseende Dyr og aarlig udgiver adskillige Millioner for denne Delikatesse, der for
en europæisk Gane nærmest synes blottet for ethvert Smagsstof. — Højst paafal-
dende og af enestaaende Natur er disse »Trepang«s og enkelte andre Søpølsers
stærkt udviklede Evne til at reagere mod et fast Greb eller ublid Behandling ved
at gylpe store Dele af deres Tarmkanal op og ligesom spytte dem bort fra sig —
for efter en god Uges Forløb allerede at have dannet en ny Tarm i Stedet. Unæg-
telig en ejendommelig Form for Selvforsvar og Forsøg paa at indjage Angriberen
Skræk.
SKARNBASSENS MIDER
SKARNBASSEN, iført en Rustning som af blankt poleret Staal, hører til vore
Høstafteners gode Bekendte, og da der desuden tidligere i dette Værk er skre-
vet om dens nære Slægtning, den hellige Torbist, skal vi ikke opholde os ved den,
Universets Undere. II, 36