Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
SØPØLSER 281 TO NEDGRAVEDE SØPØLSER. Kun Munden stikker op over Dyndet. Søpølsen til venstre er den stærkt omdannede, karaffellignende Rhopalodina, den til højre hedder Ypsilothuria. ger. Og ligesaa alsidig er deres Brug; snart hjælper de med ved Bevægelsen som en Slags omdannede Sugefødder, snart gør de Nytte som Føleredskaber; men de- res hyppigste Betydning er dog at indsamle de Smaaorganismer, der findes i Hav- bunden, eller som synker ned og sætter sig paa Fangarmenes Kreds, hvorefter en Arm ad Gangen stikkes ind i Munden og slikkes ren for det Dynd og de organiske Dele, der klæber derved. Søpølserne lever i alle Have, men talrigst i Tropehavene. I Østasien har en Del af dem Betydning som Næringsmiddel og udgør under Navn af »Trepang« en ret vigtig Handelsartikel. Særlig er det Kineserne, der sætter Pris paa de uappetitligt udseende Dyr og aarlig udgiver adskillige Millioner for denne Delikatesse, der for en europæisk Gane nærmest synes blottet for ethvert Smagsstof. — Højst paafal- dende og af enestaaende Natur er disse »Trepang«s og enkelte andre Søpølsers stærkt udviklede Evne til at reagere mod et fast Greb eller ublid Behandling ved at gylpe store Dele af deres Tarmkanal op og ligesom spytte dem bort fra sig — for efter en god Uges Forløb allerede at have dannet en ny Tarm i Stedet. Unæg- telig en ejendommelig Form for Selvforsvar og Forsøg paa at indjage Angriberen Skræk. SKARNBASSENS MIDER SKARNBASSEN, iført en Rustning som af blankt poleret Staal, hører til vore Høstafteners gode Bekendte, og da der desuden tidligere i dette Værk er skre- vet om dens nære Slægtning, den hellige Torbist, skal vi ikke opholde os ved den, Universets Undere. II, 36