Universets Undere
II. BIND

UNIVERSETS UNDERE 282 EN SKARNBASSE. EN MIDES KLOSAKS, klemt om et af Skarnbassens Haar. men vil derimod henlede Opmærksom- heden paa en Skare smaa Gæster, der sædvanlig holder til paa denne Bille. Naar en Skarnbasse under sin hastige Flugt er tørnet imod en eller anden For- hindring, finder man den ofte liggende paa Ryggen, arbejdende af alle Kræfter med sine seks Ben for at komme paa ret Køl igen, — men forgæves. Ved Sy- net af de ihærdige Anstrengelser fristes man uvilkaarligt til at give det arme Dyr en Haandsrækning; men hvor ofte har man da ikke hastigt sluppet det igen, naar man opdagede den Hob smaa, bleggule »Lus«, der næsten altid klam- rer sig til en Skarnbasses Krop og Ben. Omstaaende Mikrofotograf!, der li- gesom de øvrige Fotografier skyldes Artiklens Forfatter, viser en enkelt af disse tilsyneladende Snyltere, som sam- men med et Par Snese andre sad paa en og samme Skarnbasse; men dette er kun et forholdsvis ringe Antal; ofte bog- stavelig dækkes Billens Underside og Ben af dem, og med Kæberne hænger de under Skarnbassens Flugt fastklam- rede til dens Haar, som det andet Mi- krofotograf! viser. Det mærkelige er imidlertid, at Skarn- bassen aldrig synes at være i mindste Maade generet af sit talrige Paahæng — en Ejendommelighed, som der jo maa kunne findes en eller anden naturlig For- klaring paa. Først og fremmest har det da i denne Forbindelse sin Interesse at lægge Mærke til den propre, vel soignerede Tilstand, hvori Skarnbassen altid befindes. Naar man husker, hvilket smudsigt Materiale en Skarnbasse tumler med og graver sig dybt ned i, er det unægtelig overraskende, at den aldrig bærer synlige Spor af sit malpropre Arbejde, ja end ikke fører Lugten deraf med sig. Hvorledes dens Snyltere faar det nød- vendige Udkomme til Livets Ophold kunde imidlertid synes ikke mindre gaa- defuldt, eftersom Skarnbassens Legeme