Universets Undere
II. BIND

KÆMPEHVALER 285 KÆMPEHVALER FOR ret at forstaa Begrebet Kæmpehvaler er det ikke nok at angive, at nogle af disse Dyr kan blive 30 Meter lange og veje 150,000 Kilogram. Vægten anskue- liggøres i hvert Fald bedre, naar man hører, at den svarer til: 20 Elefanter, 40 Flodheste, 200 Tyre eller 2000 velnærede Mennesker! Repræsentanterne for disse Uhyrer, der i Maal og Vægt overgaar alle andre Væsener paa vor Klode, finder vi blandt Bardehvalernes to Hovedgrupper, Grøn- landshvalerne og Finhvalerne; men medens Grønlandshvalen sjælden naar over 20 Meters Længde og alligevel paa Grund af den plumpe Legemsform kan naa de SIBBALDIUS SULPHUREUS, DE NORDAMERIKANSKE HVALFANGERES »SULPHUR BOTTOM«. Navnet hidrører fra Bugsidens svovlgule Farvetone. Fotografiet viser godt Finhvalernes slanke Form og- riflede Underside. omtalte 150,000 kg’s Vægt, maa de slanke Finhvaler for at komme op paa en til- svarende Vægt have en Længde af ca. 30 Meter, — hvilket de da ogsaa kan have, uden at dette endda synes at være deres Maksimallængde. Blandt Finhvalerne sættes Rekorden af Blaahvalen eller den egentlige »Kæmpe- hval« og af den her fotograferede, nærstaaende Art, Sibbaldius sulphureus, de amerikanske Hvalfangeres »Sulphur-Bottom«, et Navn, der hidrører fra den svovl- gule Farvetone paa denne Arts — eller maaske snarere kun Farvevarietets — Bug- side, der ellers hos Hvalerne er hvidlig. Medens Barderne kan være indtil 5 Meter lange hos Grønlandshvalen, er de meget kortere (og derfor mindre værdifulde) hos Blaahvalen og dens Slægtning; omvendt er Spiserøret her rummeligere end hos Grønlandshvalen. Disse Forskel- ligheder staar i Forbindelse med den ulige Føde, hvoraf de to Grupper Bardehva- ler lever. Grønlandshvalens Hovedkost er som bekendt de bittesmaa Dyr, der fly- der pelagisk i Havet, hvorimod Finhvalerne forfølger Fiskestimer og sluger Masser