Universets Undere
II. BIND

290 UNIVERSETS UNDERE som saa ofte — ingen anden Udvej end at indskyde overnaturlige Kræfter — onde Hekse eller venlige Alfer, eftersom man nu saa paa Fænomenet med mørkere eller lysere Blikke. I sidste Tilfælde tydedes Paddehattene som Alfe- eller Elverfolkets Gaver. Den grønne Ring betegnede da det Sted, hvor Elverpigerne havde danset; og hvis nogen ved Midnat kom indenfor Ringen, blev Elverpigerne synlige for ham — og forlokkede ham. Saa romantisk tydede Folketroen disse Markens og Engens Ringe, og herfra stammer deres endnu gængse Navn; men senere har Botanikeren vovet sig inden- BRUDSTYKKE AF EN »HEKSERING«, dannet af en Champignon, Psalliota campestris. for Ringen — ikke ved Midnat, men i det klare Dagslys — og har løst dens My- sterium. Hekse og Alfer fik ikke Magt over ham, men han tvang tvertimod dem ind under sit Mikroskops skarpe Linser og saa, hvad der var skjult for alminde- lige Øjne. Løsningen paa Ringens Gaade blev da følgende saare naturlige: Af Paddehatte- nes mikroskopisk smaa Sporer, der af Vinden spredes ud over Mark og Eng, frem- spirer der et traadformigt Væv, det saakaldte Mycelium, hvis enkelte Traade gre- ner sig stærkere og stærkere, efterhaanden som de opsuger Muldens henraadnende organiske Stoffer og tiltager i Vækst. Regelmæssigt breder dette Væv sig ud til alle Sider fra det oprindelige Udgangspunkt for Myceliets Dannelse^ og derved fremkommer en større eller mindre Plet, idet Græsset paa vedkommende Sted faar en fra det øvrige Græs forskellig Farve. Men efterhaanden har det inderste, ældste Svampevæv opsuget al den organiske Næring, der findes i det øvre Jordlag.