Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
294
UNIVERSETS UNDERE
ELEKTRISK MALLE.
Det elektriske Batteri omslutter her hele Legemet og ligger mellem Huden og- Musklerne.
hyppig Gentagelse indenfor et kort Tidsrum — ganske ligesom Musklerne trættes,
naar de ikke faar fornøden Hvile. En stor elektrisk Aal, som til Gæsternes Mor-
skab holdtes i et Bassin i en Café i Rio de Janeiro, blev ved de mange Udladninger,
den daglig præsterede, saa udmattet, at Stødene kun føltes grumme svagt, — hvil-
ket Bearbejderen af dette Værk adskillige Gange havde Lejlighed til at erfare. Kun
første Gang, man stak den tynde Jernstang ned til »Aalen«, var det med en vis
Spænding, ihukommende Humboldts dramatiske Skildring af dens Farlighed.
„LYGTEBÆRERE"
DET er nu over 200 Aar siden, at den for Malerkunst og Naturiagttagelser lige
interesserede Marie Sybille Merian gav den første Beskrivelse af den store
sydamerikanske Cikade, som i omtrent dobbelt Størrelse er fremstillet paa vort
Helsidesfotografi. I denne Beskrivelse fremhævedes det udtrykkelig, at dette mær-
keligt udseende Insekt kan lyse i Mørke; og ganske naturligt blev da den hule,
pukkellignende Udvækst paa Hovedet opfattet som den Lygte, der indeholdt det
lysende Stof.
Siden Marie Sybille Merians Dage har »Lygtebæreren« været et Stridens Æble,
hvorom Tvivl og Tro har kæmpet med hinanden, indtil omsider Tvivlen vandt
Sejr. Troen paa denne og nærbeslægtede Cikaders Lysevne reduceredes til Over-
tro blandt de Indfødte i de paagældende Insekters Hjemstavn. At denne Overtro
holder sig haardnakket, kan ikke undre, eftersom iøjnefaldende Udvækster af saa
monstrøs Natur som »Lygtebærernes« paa Forhaand maa antages at have deres
Betydning, og da man ikke kunde paavise anden Nytte deraf, og lysende Insekter
desuden er almindeligt kendte Fænomener i de Lande, hvor Lygtebærerne har