Universets Undere
II. BIND

302 UNIVERSETS UNDERE EN HAVEDDERKOP (ASCORHYNCHUS GLABER). Forstørret 14 Gange. Saa ubety- deligKroppen end er, vil man dog ved nærmere Ef- tersyn se, at den bestaar af fire Led, der bærerfire Benpar og alt- saa kan sam- menlignes med den til- svarende Del af en almin- delig Edder- kopsForkrop. Svarende til dennes Bag- krop, dersom bekendt ud- gør den stør- ste og vægtig- ste Masse af Edderkop- pens Legeme, finder vi hos Havedder- kopperne kun en yderst rudimentær, ganske lille Udvækst; og svarende til det hos Edderkopperne med Brystet sammenvoksede Hoved udgaar hos Havedder- kopperne fortil fra Kroppen en noget større, snabellignende Udvækst, der bærer Munden, de usammensatte Punktøjne og nogle Klosakse og Palper, som man sam- menstiller med Edderkoppernes Kindbakker og Kæber, hvorved der i grove Træk kan etableres en vis indbyrdes Lighed mellem de to Dyregrupper. Saavel Øjne som Mundlemmer kan dog helt mangle — Øjnene saaledes hos de fleste paa store Havdybder levende Former, Mundfødderne f. Eks. hos den her afbildede Slægt Pycnogonum, hvis Snabel er ganske uden Vedhæng. Havedderkopperne viser ikke de biologisk interessante Tilpasninger i respira- torisk Henseende, som vi kender fra Søernes og Dammenes Vandedderkopper. En saadan Tilpasning til Luftaanding vilde jo ogsaa — i det mindste paa større Havdybder — være uigennemførlig. Havedderkopperne hjælper sig imidlertid paa en saare simpel Maade, — de har slet ingen særlige Aandedrætsorganer og lader deres Hud være ene om at besørge det fornødne Luftskifte. Mest indviklet er Forplantningsforholdene og Larveudviklingen hos disse Dyr. Som vi har set, spiller deres Ben en betydelig Rolle som Gemmested og Udfør- selsvej for Kønskirtlerne; men ikke nok dermed: Hannen har ved Grunden af første Benpar et Par benlignende, leddede Vedhæng, hvortil den klæber Hunnens Æg, som den trolig slæber om med, indtil Ungerne udklækkes. Disse er i Begyn-