Universets Undere
II. BIND

320 UNIVERSETS UNDERE og de evner endnu at bruge disse. Dækkede af Nattens Mørke flyver de fra Dam til Dam, fra Vandhul til Vandhul og skaffer sig derved Udbredelse i alle stille- staaende Vande, — ikke mindst til Skade for nyanlagte Fiskedamme, hvis spæde Yngel kun altfor ofte bliver Bytte for de spidse Dolke, Sugesnabelens Skede saa lumskeligt gemmer. OLDTIDSHAVETS FISK — SKJOLDFISKENE PANSERKLÆDTE, som de tidligst levende, skalbærende Blæksprutter, var og- saa Hvirveldyrenes første Repræsentanter paa Livets Kampplads, Fiskene, der i Devontidens Hav udvikledes til en saadan Formrigdom, at man ofte kalder denne Periode »Fiskenes Tidsalder«. Disse ældste Hvirveldyr, — der jo tilhørte Bruskfiskenes Type, — havde for manges Vedkommende et Hudskelet, der lod adskillige Slægter og Arter være lige saa stærkt iført Panser og Plade, som nogen gammel Riddersmand. Dette gælder først og fremmest de ved et Panser af Emailleskæl fuldstændig beskyttede Ganoider, hvoraf nu kun faa Former er tilbage: Bikiren i Afrika, Pan- sergedden i Amerika — Slægter, der staar den almindelige Stør ret nær. Men i lige saa høj Grad gælder det de længst uddøde, fantastisk formede, i systematisk Hen- seende endnu gaadefulde og omtvistede Skjoldfisk, hvis Forkrop næsten paa Skildpaddevis værnedes af et af Plader sammenføjet Skjold. Hos enkelte Arter dannede Forlemmerne endog et Par pansrede og leddede Dolke, som maaske blev benyttet som Springstokke eller som en Slags Krykker, — ligesom visse nulevende, sydamerikanske Pansermaller ved Hjælp af deres tykke og stærke Brystfinnepigge »SNABELFISKEN«, EN SKJOLDFISK FRA DET ÆLDSTE DEVONLAG.