Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
OLDTIDSHAVETS FISK — SKJOLDFISKENE 323 Ældst blandt Skjoldfiskene og Nestor blandt alle hidtil kendte, fortidige Hvirveldyrslægter var den ærværdige Pteraspis, et 15 cm langt, torpedoformigt Dyr, der er fundet i øvre Si- lurdannelser i Galizien og i den gamle, røde Sandsten, Old red, i Herefordshires ældste Devonlag. Hovedet omsluttedes af et fast, glat Panser, medens Krop og Hale sandsynligvis var dækket af haarde, rhombiske Skæl. Sær- lig karakteristisk for Slægten var den lange, snabellignende Snude. Efter sit Ydre at dømme har den været en god Svømmer. Det samme kan derimod ikke siges om dens paa vor Hel- sidestavle afbildede Slægtning, Drepanaspis, som formodentlig snarere har krøbet paa Hav- bunden end svømmet. Denne mærkeligt for- mede Skjoldfisk var ejendommelig ved det brede, glatte, fortil afrundede Panser, der om- gav dens Hoved og Krop. Oversiden dække- des af en stor Midterplade, omkranset af tal- rige Smaaplader, medens Bugskjoldet bestod af en Mosaik af mindre og større Plader. Og- saa den her afbildede Cephalaspis lader ved hele sin Legemsform formode, at den krøb om paa Havbunden og gravede sig ned i Mud- der og Sand. Karakteristisk er især dens segl- formigt krummede Hovedskjold, derhos nogle Arter var afstumpet bagtil, medens det hos andre, f. Eks. den afbildede, løb ud i to spidse Torne eller »Horn«. Mellem Skjoldets Sideud- SKJOLDFISKEN PTERICHTHYS. vækster og Kroppen sad Brystfinnerne, der ligeledes var dækkede med, ganske vist smaa, Plader. Foroven, tæt ved Rygskjoldets Midte, sad Øjnene, — saa højt oppe, at Dyret, selv naar det laa nedgravet og skjult i Sandet, ligesom Nutidens Flynder- fisk kunde holde Udkig efter et eventuelt Bytte. Et lignende Ydre havde den saakaldte »Vingefisk«, Pterichthys. Den var sær- lig karakteristisk ved de svære, panserbeklædte Brystvedhæng, der var indleddede paa de forreste Bugplader og synes at have været bevægeligt leddelte paa deres Midte. At disse Vedhæng var Dyrets Bevægelsesredskaber, kan næppe betvivles; men om de svarer til Brystfinnerne hos Fiskene eller til Svømmeredskaberne hos de samtidigt levende Kæmpekrebs (Eurypterus), eller om de blot maa betragtes som bevægelige Udvækster fra Hovedets Skjold, — ja derom er Zoologerne ikke helt enige. Foroven i det buede Hovedskjold sad to, ved en Tværplade adskilte Øjne, og Kroppen dækkedes af et af større og mindre Plader sammenføjet Panser, medens den spidst udløbende Hale nærmest var skælklædt. Hovedets Skjold havde hos Pterichthys, men endnu langt mere hos Cephalas- pis en paafaldende Lighed med det tilsvarende Skjold hos Oldtidshavenes arts- rige, længst uddøde Krebsdyr, Trilobitterne, og hos disses endnu levende Efter- 41*