Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
OLDTIDSHAVETS FISK — SKJOLDFISKENE
323
Ældst blandt Skjoldfiskene og Nestor blandt
alle hidtil kendte, fortidige Hvirveldyrslægter
var den ærværdige Pteraspis, et 15 cm langt,
torpedoformigt Dyr, der er fundet i øvre Si-
lurdannelser i Galizien og i den gamle, røde
Sandsten, Old red, i Herefordshires ældste
Devonlag. Hovedet omsluttedes af et fast, glat
Panser, medens Krop og Hale sandsynligvis
var dækket af haarde, rhombiske Skæl. Sær-
lig karakteristisk for Slægten var den lange,
snabellignende Snude. Efter sit Ydre at dømme
har den været en god Svømmer. Det samme
kan derimod ikke siges om dens paa vor Hel-
sidestavle afbildede Slægtning, Drepanaspis,
som formodentlig snarere har krøbet paa Hav-
bunden end svømmet. Denne mærkeligt for-
mede Skjoldfisk var ejendommelig ved det
brede, glatte, fortil afrundede Panser, der om-
gav dens Hoved og Krop. Oversiden dække-
des af en stor Midterplade, omkranset af tal-
rige Smaaplader, medens Bugskjoldet bestod
af en Mosaik af mindre og større Plader. Og-
saa den her afbildede Cephalaspis lader ved
hele sin Legemsform formode, at den krøb
om paa Havbunden og gravede sig ned i Mud-
der og Sand. Karakteristisk er især dens segl-
formigt krummede Hovedskjold, derhos nogle
Arter var afstumpet bagtil, medens det hos
andre, f. Eks. den afbildede, løb ud i to spidse
Torne eller »Horn«. Mellem Skjoldets Sideud-
SKJOLDFISKEN PTERICHTHYS.
vækster og Kroppen sad Brystfinnerne, der
ligeledes var dækkede med, ganske vist smaa,
Plader. Foroven, tæt ved Rygskjoldets Midte, sad Øjnene, — saa højt oppe, at
Dyret, selv naar det laa nedgravet og skjult i Sandet, ligesom Nutidens Flynder-
fisk kunde holde Udkig efter et eventuelt Bytte.
Et lignende Ydre havde den saakaldte »Vingefisk«, Pterichthys. Den var sær-
lig karakteristisk ved de svære, panserbeklædte Brystvedhæng, der var indleddede
paa de forreste Bugplader og synes at have været bevægeligt leddelte paa deres
Midte. At disse Vedhæng var Dyrets Bevægelsesredskaber, kan næppe betvivles;
men om de svarer til Brystfinnerne hos Fiskene eller til Svømmeredskaberne hos
de samtidigt levende Kæmpekrebs (Eurypterus), eller om de blot maa betragtes
som bevægelige Udvækster fra Hovedets Skjold, — ja derom er Zoologerne ikke
helt enige. Foroven i det buede Hovedskjold sad to, ved en Tværplade adskilte
Øjne, og Kroppen dækkedes af et af større og mindre Plader sammenføjet Panser,
medens den spidst udløbende Hale nærmest var skælklædt.
Hovedets Skjold havde hos Pterichthys, men endnu langt mere hos Cephalas-
pis en paafaldende Lighed med det tilsvarende Skjold hos Oldtidshavenes arts-
rige, længst uddøde Krebsdyr, Trilobitterne, og hos disses endnu levende Efter-
41*