Universets Undere
II. BIND

322 UNIVERSETS UNDERE SKJOLDFISKEN CEPHALASPIS. kan humpe fra Dam til Dam, ef- terhaanden som Flodlejet mere og mere udtørres og svinder ind til en Række Vandhuller. I det hele taget viser Devonti- dens Fisk gennemgaaende Tilpas- ning til den Hævning af Jordskor- pen, der foregik paa store Dele af den nordlige Halvkugle og inde- spærrede mange oprindelige Hav- dyr i Laguner og Saltsøer. Det saa- kaldte »Nordland« blev, som den gamle røde Sandsten, Old Red, i England, Norge og Grønland viser, mange Steder et Ørkenland, og de dermed følgende Udtørringer af Søer og Sumpe kom til at præge disses Dyreliv, — for saa vidt dette ikke helt uddøde. Mange Ganoider har maattet benytte deres Svøm- meblære som Aandedrætsorgan, — ligesom enkelte nulevende Ar- ter gør det; og i endnu højere Grad tilpassedes Svømmeblæren hos de fra Devontiden stammende Lun- gefisk, hvis faa nulevende, vidt over Kloden spredte Efterkomme- re eller Reliktformer næsten kun- de kaldes »levende Forsteninger«, — saa nøje ligner de deres oldtids- fjerne Stamfædre. ---------Det er ikke Hensigten her at give en indgaaende Skil- dring af Bygning og Slægtskabs- forhold hos Oldtidshavets mærke- ligst udseende, fiskelignende Grup- pe, Skjoldfiskene (Placodermi el- ler Ostracodermi), hvis fem Fa- milier adskilles efter Tilstedevæ- relsen eller Mangelen af parrede Vedhæng, efter Panserets særlige Form o. s. v. Allerede i Silurtidens Slutning fremkom disse forunderlige Dyr for igen at forsvinde med Devonperio- dens Udgang. Hvor eventyrligt og grotesk deres Ydre har været, vil vort Udvalg af Billeder give en Forestilling om. De fleste var ret smaa Former, men der ken- des ogsaa Kæmper paa indtil 9 Meters Længde. Arten Dinichthys Newberry’s Hoved havde saaledes den respektable Længde af 1 Meter og var 70 Centimeter bredt.