Universets Undere
II. BIND

330 UNIVERSETS UNDERE EN KRABBES FORVANDLING. Disse fritsvømmende Larver antoges i ældre Tid for selvstændige Dyreformer, Zoea og Megalopa. fordi denne Art danner en Undtagelse, men blot fordi Forvandlingen dér er stærkt afkortet og gennemløbes alle- rede, inden Fosteret sprænger Ægge- skallen. Hos andre Krebs, ikke mindst blandt de snyltende og fastsiddende, stærkt degenererede Former, er For- vandlingen omvendt af saa gennem- gribende Natur, at det i mange Til- fælde — bl. a. hos de tidligere omtalte Rurer og Langhalse — kun ved Hjælp af den overhovedet har været muligt at konstatere de voksne Dyrs virke- lige Slægtskabsforhold og at slaa fast, at de, trods alle sekundære Afvigelser og Tilpasninger alligevel er Krebsdyr og hverken Bløddyr, Orme eller noget andet. Den Forvandling, Krabberne gen- nemløber, medens de som smaa, gen- nemsigtige Larver fører en omflak- kende, pelagisk Tilværelse oppe i Hav- overfladen, begynder med et Hud- skifte straks efter, at den spæde Larve er brudt ud af Ægskallen, hvori den indesluttedes, saa længe den endnu bæres rundt af Moderen, hvis Hale- klap dækker over de mange smaa Æg, hvert kun paa Størrelse som et Sen- nepskorn. Efter sit første Hudskifte faar Krabbelarven den Form, man i ældre Tider antog for en selvstændig Dyreart og havde givet Navnet Zoea. Paa dette Udviklingstrin er Forkrop- pen rund, næsten kugleformig, og fra dens Skjold skyder der to lange Torne frem — en Ryg- og en Pandetorn, — hvis Betydning væsentlig er den sam- me som alle lignende Forlængelsers og Vedhængs hos pelagiske Smaaor- ganismer, nemlig dels at tjene som Balanceredskaber, dels at forøge Le- gemets Overflade, saa at det lettere bæres oppe. At Zoéa-Larven imidler- tid ogsaa har Midler til at hjælpe ak- tivt med til at svømme om i Overfla- den, viser dens tvegrenede, børstebæ- rende Svømmelemmer og dens for en