Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
RIMFROST
329
EN STOR RIMFROSTBLOMST, 30 CM I TVÆRMAAL.
nene i Skovbrynet langs dens Sider. — Saaledes fortsættes stadig, saa længe Rim-
taagen holder sig, og ved den gensidige Tiltrækning mellem Krystallerne udvik-
les da efterhaanden de »Blomster« — eller rettere: de Krystalgrupper, — Fotogra-
fierne gengiver.
Det er imidlertid kun deres Form og — undertiden imponerende — Størrelse,
den fotografiske Plade kan give Forestilling om. Deres Skønhed maa Menneske-
øjet opfange ude i Naturen selv, naar Solen overbroderer Sø og Land med Rimens
funklende Diamant- og Juvelsmykker — et pragtfuldt Tæppe af »Glimmerblomster
uden Duft«.
KRABBENS UDVIKLINGSHISTORIE
FOR omtrent halvandet Aarhundred siden fremkom en hollandsk Naturforsker,
Slabber med den Meddelelse, at han havde set det lille, i Havet levende Dyr,
der var kendt under Navnet Zoéa, omdannes til et andet, derfra ganske forskel-
ligt udseende Dyr, som man kendte under Navn Megalopa. Begge disse Smaadyr
havde hidtil været anset for to Væsener, der absolut intet havde med hinanden
at gøre, og Slabbers Meddelelse mødte da ogsaa afgjort Tvivl — og gik snart i
Glemmebogen. Et halvt hundred Aar senere bekræftede Vaughan Thompson imid-
lertid Rigtigheden af hans Iagttagelse og leverede desuden fuldgyldigt Bevis for, at
saavel Zoea som Megalopa betegner to forbigaaende Trin i Krabbernes Udvik-
lingshistorie. At næsten alle Krebsdyr gennemløber en Forvandling af mere eller
mindre omfattende Natur, er først endnu senere blevet fastslaaet, — skønt dette
nu hører til den mest elementære naturhistoriske Viden. Naar vi alligevel hos vor
almindelige Flodkrebs ikke bliver Vidne til en saadan Forvandling, er det ikke,
Universets Undere. II. 42