Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
RIMFROST 329 EN STOR RIMFROSTBLOMST, 30 CM I TVÆRMAAL. nene i Skovbrynet langs dens Sider. — Saaledes fortsættes stadig, saa længe Rim- taagen holder sig, og ved den gensidige Tiltrækning mellem Krystallerne udvik- les da efterhaanden de »Blomster« — eller rettere: de Krystalgrupper, — Fotogra- fierne gengiver. Det er imidlertid kun deres Form og — undertiden imponerende — Størrelse, den fotografiske Plade kan give Forestilling om. Deres Skønhed maa Menneske- øjet opfange ude i Naturen selv, naar Solen overbroderer Sø og Land med Rimens funklende Diamant- og Juvelsmykker — et pragtfuldt Tæppe af »Glimmerblomster uden Duft«. KRABBENS UDVIKLINGSHISTORIE FOR omtrent halvandet Aarhundred siden fremkom en hollandsk Naturforsker, Slabber med den Meddelelse, at han havde set det lille, i Havet levende Dyr, der var kendt under Navnet Zoéa, omdannes til et andet, derfra ganske forskel- ligt udseende Dyr, som man kendte under Navn Megalopa. Begge disse Smaadyr havde hidtil været anset for to Væsener, der absolut intet havde med hinanden at gøre, og Slabbers Meddelelse mødte da ogsaa afgjort Tvivl — og gik snart i Glemmebogen. Et halvt hundred Aar senere bekræftede Vaughan Thompson imid- lertid Rigtigheden af hans Iagttagelse og leverede desuden fuldgyldigt Bevis for, at saavel Zoea som Megalopa betegner to forbigaaende Trin i Krabbernes Udvik- lingshistorie. At næsten alle Krebsdyr gennemløber en Forvandling af mere eller mindre omfattende Natur, er først endnu senere blevet fastslaaet, — skønt dette nu hører til den mest elementære naturhistoriske Viden. Naar vi alligevel hos vor almindelige Flodkrebs ikke bliver Vidne til en saadan Forvandling, er det ikke, Universets Undere. II. 42