Universets Undere
II. BIND

328 UNIVERSETS UNDERE flade vil den overdrysse med et fint Pudder af klare Isnaale, smaabitte Krystal- ler, hver for sig af mikroskopisk Omfang. En efter en — som magnetisk tiltrukne — vil de utallige Krystaller kæde sig til hverandre og føje sig sammen, indtil de i Nattens Løb er voksede ud til mindre eller større Buketter af den skæreste hvide Tone eller klare som Diamanter. Naar Solen staar op næste Morgen og jager Taagen bort, vil den skinne over et Landskab, saa feagtigt i al sin Pragt og i hver mindste, funklende Enkelthed, at ingen forbliver uberørt af saa megen Skønhed. Vi kender alle fra vort eget Land denne Vinterpragt; — men yppigst udvikles Rimblomsterne dog i Højalpernes stille, mod Blæst beskyttede Dale, der gennem- strømmes af rivende, aldrig isdækkede Bjergelve, hvorfra Taagedampe stiger til Vejrs. Her er Rimfrostens ægte Hjem, hvor dens Trylleri udfolder sig i al sin be- daarende Ynde. Findes der i en saadan Alpedal en eller flere Søer, vil deres til- frosne Flader forvandles til Marker af Isblomster, saa store og skønne som intet andet Sted. Et saadant ideelt Hjem for Rimfrost er den øvre Engadindal i Schweiz og sær- lig den sportsberømte Sø ved St. Moritz, hvor de to Helsidesfotografier er tagne. Den heroppe endnu saa unge, hastigt løbende og derfor aldrig tilfrosne Inn, der gennemstrømmer den islagte Sø, udsender hyppigt Taageskyer, hvis fine Vand- draaber krystalliserer til Is ved mindste Berøring med en eller anden fast, helst noget fremspringende Genstand — Smaaujevnheder paa Søens Isdække eller Gre- DETAILLER I EN RIMFROSTBLOMST. Fotografiet antyder Iskrystallernes indbyrdes, om Bregneblade mindende Ordning.