Universets Undere
II. BIND

STJERNEHOBE OG STJERNETAAGER 339 Taager, der er lysest ind mod Midten, hovedsagelig bestaar af Stjerner og vilde vise sig som Stjernehobe, hvis man blot havde tilstrækkelig skarpe Kikkerter. Men hverken Kikkert eller Spektroskop vilde have bragt vort Kendskab til Stjernehobe og Stjernetaager op til det Trin, det staar paa nu, hvis vi ikke i Him- melfotografien havde faaet et fortrinligt Hjælpemiddel. Timevis kan man stirre gennem en Kikkert uden dog at opfatte mere, end man allerede saa ved den før- ste Betragtning, thi vort Øje formaar kun at bringe de momentane Lysindtryk til vor Bevidsthed og ikke at opsumme en hel Række, enkeltvis umærkelige Lyspaa- virkninger, saa at de sluttelig bliver os bevidste. Men netop denne Evne har den fotografiske Plade, og gennem lang Tids Eksponering — ved spektroskopiske Op- tagelser indtil over 20 Timer — har Himmelfotografien derfor netop paa Stjerne- hobenes og Stjernetaagernes Omraade afsløret Vidundere, hvorom vi ikke havde Anelse. Selv det skarpeste Instrument vilde aldrig kunne have vist os et Billede, som dec vort Fotografi af Andromedas »Taage« gengiver. Andromedataagen er saa stærkt lysende, at den endog kan skimtes uden Kik- kert, og den har derfor været kendt i over Tusinde Aar. Men selv efter at man var begyndt at anvende Kikkert til Himmelobservationer, formaaede man ikke at faa dybere Indblik i dens Bygning. Ved Hjælp af meget store Kikkerter lykkedes det vel at opløse den langstrakte Ellipses Rand i enkelte Stjerner; men om den klare Kernemasse bestod af meget tæt samlede Stjerner eller af Gas, kunde først Spektroskopet afgøre. Det viste sig da, at ogsaa denne centrale Masse giver et kontinuerligt Spektrum ligesom vor Sol, og at Andromedataagen altsaa maa være en uhyre Stjernehob. EN BLADLUSJÆGER T^ET er ikke altid let at drage det rigtige Skel mellem Ven og Fjende blandt de mange Slags Insekter, vi træffer i vore Haver. De fleste Gartnere ihjelslaar da ogsaa planløst enhver Larve, de træffer paa, — hvorved det rigtignok under- tiden hænder, at de i Uvidenhed dræber en Ven, der maaske kunde have udryd- det langt flere Fjender, end de selv kan faa Bugt med. En saadan upaaag- tet og undervurderet Kampfælle har vi i den her fotograferede Flue (Syrph us selene- ticus), hvis Larver an- retter frygtelige Blod- bad blandtBladlusene. Det fuldvoksne In- sekt hører til de saa- kaldte Svævefluer, som vi saa ofte ser holde sig ganske stille paa Vingerne, som ET AF SVÆVEFLUENS ÆG, 60 Gange forstørret. SVÆVEFLUENS LARVE, kort efter Udklækningen. 60 Gange forst. 43*