Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
342 UNIVERSETS UNDERE en to dage gammel larve, som har spiddet en Bladlus. Fotografiet er forstørret fire Gang-e. uden Konkurrence kan tilfredsstille at Réamur anslog en enkelt Bladlus’ Afkom til efter et Par Ugers Forløb at udgøre ikke mindre end ca. 5905 Millioner! Det er der- for forstaaeligt, at det er et vel forsynet Spi- sekammer, Svævefluens Larve møder, naar den træder ud i Livet. Da Larvens Appetit imidlertid er glubende, vilde Forraadet alligevel ikke række til, hvis Svævefluen anbragte flere Æg paa samme Sted. Det er derfor overordentlig praktisk — og tillige heldigt for Havedyrkeren, — at Fluen opsøger en ny Bladluskoloni for hvert Æg, den lægger, og derved sørger for, at hver enkelt af dens Larveafkom faar sit eget, ubeskaarne Jagtomraade, hvor den sin Blodtørst. BLADLUS, SPIDDET AF SVÆVEFLUENS LARVE. Fotografiet forstørret 60 Gang-e. Et af Fotografierne (der alle er tagne af Originalartiklens Forfatter, John J. Ward) viser et saadant Æg, anbragt paa en Ærteblomsts Bæger, og paa samme Blomst ser vi den lille Flok Bladlus græsse, der er udset til Jagtvildt. Efter tre Dages Forløb kommer ud af Ægget en spæd Larve, der gør et blegt og spinkelt Indtryk, men snart skal vokse sig stor og kraftig, medens samtidig dens hvidgule Farve afløses af en for en Jæger mere praktisk, graagrøn Dragt, der kan gøre Nytte baade som Overrumplingsfarve over for Byttet og — hvad der her er Hovedsagen — som skjulende Beskyttelsesfarve over for mulige Efterstræbere blandt Insekterne — særlig Gravehvepsene — og blandt de insektædende Smaa- fugle. Hvorledes denne Larve bærer sig ad med at fange og udsuge sit Bytte, illustreres gennem flere af Fotogra- fierne. Den begiver sig straks paa Jagt, og skønt den er blind, skal den nok faa fat i Byttet. Hvad der hjælper den her- til, er dens mærkværdige, igleagtige Maade at udstrække og forkorte sit Legeme paa. Ved smidige Bøjninger i alle Retninger afsøger den omhyggeligt det nærmeste Terræn, saa langt den kan naa. Kommer den da i den letteste Berøring blot med et Ben af en Blad- lus, kaster den sig øjeblikkelig frem mod Byttet og spidder det paa en Slags Tre- fork, hvormed Fangsten hales ind til Munden og udsuges. Snart er kun Hu- den tilbage som et tomt Hylster, der bortkastes for at gøre Treforken parat til at spidde det næste Bytte, hvormed Larven under sine igleagtige Drejnin- ger kommer i Berøring.