Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
 EN BLADLUSJÆGER Pudsig er Larvens Stilling, medens den udsuger Bladlusen. Som Fotografierne vi- ser, rejser den sin Krop, der stritter ud, kun fastsuget ved Bagenden, og den Kraft, Larven maa udfolde for i denne Stilling at bære og bakse med sit uforholdsmæssig store Bytte, kan nok aftvinge Respekt. Men ikke mindre respektindgydende er dens Appetit, idet den, naar den er sulten og er saa heldig at befinde sig midt i en tæt Sværm af langsomme og træge Bladlus, gennemsnitlig fortærer mindst een pr. Mi- nut. Da Larverne desuden jager lige saa godt ved Nat som ved Dag, er i Virkelig- heden den Udryddelse, de kan foraarsage paa bladlusbefængte Planter, aflangt større Betydning, end nogen blot aner det. Slipper Vildtbestanden op inden for det Omraade, Larven formaar at spænde over, maa den naturligvis opsøge nye Jagtgrunde. Man ser den da paa igleagtig Vis krybe af- 343 SVÆVEFLUENS PUPPE. sted, afvekslende hæftende sig fast med For- og Bagende, udstrækkende og sam- mentrækkende sit Legeme. Som alle Fluelarver er den jo Maddike og mangler altsaa rigtige Lemmer. Under sine Vandringer standser den nu og da og ligesom »vejrer« paa sin sædvanlige Maade efter Bytte ved at udføre kredsende Bevægel- ser med den fremstrakte Forkrop. Finder den intet, hager den sig med Hovedets Trefork fast i Planten, slipper med Bagendens Hæfteskive og trækker nu Kroppen til sig, suger sig derpaa atter fast og sky- der saa Hovedet fremefter; — og saale- des fortsættes, indtil den omsider finder en ny Jagtgrund, hvor et nyt Blodbad bli- ver Frugten af dens Anstrengelser. Er der paa denne Maade gaaet en halv Snes Dage, begynder Larvens Appetit at tage af. Med sin Trefork hænger den sig nu fast ved et Blad eller en Gren, hvor den da forvandles til en brunlig Tønde- puppe, benyttende sin sidst afkastede Larvehud som Gemme. Efter en næste halv Snes Dages Forløb brister dette Hyl- ster; ved dets stumpe Ende løftes et Laag til Vejrs, — og ud kryber den ny, voksne Svæveflue, der sammen med Mariehøn- sene og Guldøje (S. 345) er vor bedste Al- lierede i Kampen mod Bladlusene. Vi gør klogere i at lade blot en af disse Venner leve end at dræbe en hel Koloni af Bladlus. NYS UDKLÆKKET SVÆVEFLUE, siddende ved det tomme Puppehylster og beredende sig; til den første Flugt.