Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
364
UNIVERSETS UNDERE
som ægte nordisk Digter, at hentyde til Sagnet om Frejas Smykké, der af Loke
ranedes og kastedes i Havet — men nu var genfundet! Den koralrøde Stjerne med
den gyldentgrønne Fosforglans, der udstraaler fra Dyrets mange Arme, minder i
Virkeligheden træffende om et Smykke, Freja værdigt.
Hvad der dog mere end disse spredte Fund skulde bane Vej for de store Dyb-
havsforskninger, blev de i Halvtredserne foretagne Lodninger i Atlanterhavet, mel-
lem Irland og New Foundland, for at forberede Anlæget af det første transatlan-
tiske Telegrafkabel. Skønt Undersøgelserne naturligvis nærmest var af geologisk
SACCOPHARYNX FLAGELLUM,
set fra Ryggen (sml. Fig-. S. 365 og Helsidesbilledet S. 361).
og teknisk Natur, gav dog de Bundprøver med deres fine Kalkskaller af Dyr, der
optoges ved Lodningerne, adskillige Antydninger af organisk Liv, i det mindste
for den mikroskopiske Verdens Vedkommende.
Det blev imidlertid et Par Tilfældigheder, der bragte det endelige, for Fremti-
dens Forskning afgørende Bevis og gav det direkte Stød til Iværksættelsen af den
storslaaede Række Dybhavsundersøgelser, som udgør en af den moderne Natur-
forsknings mest ejendommelige og betydningsfulde Sider. I 1860 sprang det første
transatlantiske Kabel, og omtrent samtidig brast det tre Aar tidligere nedlagte Mid-
delhavskabel paa den indtil 3600 Meter dybe Strækning mellem Sardinien og Nord-
afrika, saa at omtrent 40 engelske Mil deraf maatte optages til Reparation. Og
skønt begge Kabler var saa nye, havde der allerede paa dem nedsat sig en hel
Verden af Dybhavsdyr, forskellige fra deres hidtil kendte Slægtninge og aabenbart