Universets Undere
II. BIND

DYBHAVSFORSKNING 365 mere eller mindre tilpassede til Dybhavsliv. — Disse saa tilfældige Fund vakte den aller største Opsigt blandt Naturforskerne. Ligesaa vidunderligt det var forekom- met Menneskeheden, at Telegrafkablerne mindskede Tidsafstanden mellem den gamle og den ny Verden til en Brøkdel af et Sekund, ligesaa vidunderlig stod for Videnskabsmændene den Verden og det Liv, der nu var i Færd med at opdages paa Oceandybderne, langt under den tidligere foreskrevne »Livsgrænse«. I Stedet for Fortidens Tro paa det rene Intet eller dens Overtro paa mystiske Sagnskikkel- ser havde man nu set Glimt af en ny, formrig og yppig Verden, der lod ane en Bøjelighed og Tilpasningsevne efter Livsvilkaarene, som saa langt overgik, hvad man hidtil kendte fra Organismernes Forekomst i selv de livsfjendtligste Egne paa Jorden. Fremragende Forskere — Mænd som Carpenter, Wyville Thomson og Murray — spaaede en gelske Dybhavseks- peditioner i Slutnin- gen afTreserne hav- de bekræftet denne Spaadom ikke alene for Zoologiens, men ogsaa for andre Vi- denskabers Vedkom- mende, følte Eng- lands Parlament det som en Æressag for »Havets Herskerin- de« at udruste en Ekspedition i stor Stil til at undersøge Verdenshavenes Dybder. Saa fuldt Række epokegørende Fund, og efter at et Par mindre en- ud vidste den engel- ske Reeerine at op- saccopharynx ampullaceus, o o r set jra siden. Gennem den udspilede Bughud skimtes Øjet paa en Fisk, der er slugt. fylde denne Æres- pligt, at den ofrede ca. fire Millioner Kroner paa sit Foretagende. Kort før Jul, den 21. December 1872, startedes da den berømteste af alle hid- tidige og vel ogsaa kommende Dybhavsekspeditioner, idet Korvetten »Challenger« stod ud fra England, krydsede Atlanten flere Gange, gik fra Kap til det sydlige Is- hav og videre gennem Stillehavet og syd om Amerika tilbage til England, hvor den efter halvfjerde Aars Togt løb i Havn den 25. Maj 1876. Undersøgelsernes Leder — og dermed Grundlæggeren af hele den unge Videnskab om Dybhavets Natur og Liv — var Wyville Thomson; men han assisteredes af en stor Stab af fremragende Fagmænd: Zoologer, Botanikere, Geologer, Fysikere, Kemikere, Tegnere og Foto- grafer. Selve Skibet var, som Udrustningssummen jo lader formode, for Datiden Idealet af et Ekspeditionsskib — et flydende Laboratorium, eller rettere en hel Koloni af Laboratorier, indrettede hvert til sin Videnskabs Undersøgelser og ud- styrede med den Tids hele tekniske Fuldkommenhed. Men ogsaa Ekspeditionens Udbytte kom Idealet nær. Den skænkede paa een Gang Videnskaben et i sin Slags ganske nyt og enestaaende Dybhavsmuseum. Blot rent kvantitativt set var Chal- lenger-Togtet en Storbedrift, idet dets Resultater — hvis Bearbejdelse, fordelt mel-