Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
366 UNIVERSETS UNDERE lem en Række Specialister, tog en Menneskealder — fylder et Par Snese omfangs- rige Bind paa tilsammen henved 30 000 Sider, illustrerede med over 3000 Kobber- stik, litografiske Tavler, Tegninger, Kort o. s. v. Af alle Ekspeditioner er der ikke een siden de store Søfarendes — Columbus’, Vasco da Gamas og Magellans — Togter, der i en Grad som Challengers har ud- videt Kendskabet til vor Klode. I Virkeligheden blev Totredjedel af dennes Over- flade jo først til Bunds opdaget derved, og — for blot at tage det zoologiske Ud- bytte — Videnskaben blev beriget med Kendskab til flere Dyreformer, end den i sin Tid blev det ved Opdagelse og Udforskning af hele Verdensdele. Efter at England saaledes paa en Maade, der var den store Sømagt værdig, havde aabnet Dybhavsforskningens Række, fulgte de fleste andre civiliserede Na- tioner efterhaanden i Kølvandet — Danmark med sin »Ingolf«-Ekspedition 1895— 96 i Farvandene omkring Island og Grønland, Norge med »Michael Sars«-Togtet i Atlanterhavet 1910, Tyskland med sin store »Valdivia«-Ekspedition 1898—99 — for blot at nævne nogle af de mest nærliggende. Alle har de, hver paa sin Vis, haft deres Betydning, og særlig har de nyeste Ekspeditioner ved forbedrede Metoder og Apparater i mange Henseender skabt et mere indgaaende Kendskab til Oceandybdernes Natur og Livsforhold; men for alle Nutidens og Fremtidens Dybhavsundersøgelser er og bliver Challengers Kæm- pearbejde dog den fælles Grundvold, hvorpaa der kun kan bygges videre. Derfor vil Challenger-Ekspeditionen ogsaa til evige Tider staa som Dybhavs- forskningens historiske Ophav og klassiske Urtype. EN FIREØJET FISK (ANABLEPS) I Flodmundinger og langs dyndede Kyststrækninger i Nordbrasilien og Guyana lever der en 20 cm lang Fisk af Tandkarpernes Familie, hvis Øjnes Bygning er enestaaende ikke blot blandt Fiskene, men i hele Dyreriget. Man kalder den »den fireøjede Fisk«. Hvert af dens stærkt udstaaende Øjne er ved et mørkt Hudbælte delt i to Halv- dele, saa at det udefra set ligner et Dobbeltøje. Denne Deling omfatter imidlertid DEN FIREØJEDE FISKS HOVED. ikke alene Øjets Hornhinde; ogsaa dets Regnbuehinde og dets Pupil er ved en tilsvarende vandret Skillevæg delt i to. Betragter man Hornhinden nærmere, vil man se, at den Halvdel, der ligger neden for den mørke Hud- stribe, er stærkere hvælvet end den oven for liggende Del. Undersøger man Øjets Indre, vil man dog ikke finde denne Tvedeling helt gennem- ført; der er saaledes kun én Linse og ét Glaslegeme; men naar vi ind til Øjeæblets Nethinde, vil vi atter her træffe det ejendommelige Dobbeltfor- hold, at den ikke er hvælvet som en Kugleskal, men flad, og at den ved en