Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
366
UNIVERSETS UNDERE
lem en Række Specialister, tog en Menneskealder — fylder et Par Snese omfangs-
rige Bind paa tilsammen henved 30 000 Sider, illustrerede med over 3000 Kobber-
stik, litografiske Tavler, Tegninger, Kort o. s. v.
Af alle Ekspeditioner er der ikke een siden de store Søfarendes — Columbus’,
Vasco da Gamas og Magellans — Togter, der i en Grad som Challengers har ud-
videt Kendskabet til vor Klode. I Virkeligheden blev Totredjedel af dennes Over-
flade jo først til Bunds opdaget derved, og — for blot at tage det zoologiske Ud-
bytte — Videnskaben blev beriget med Kendskab til flere Dyreformer, end den i
sin Tid blev det ved Opdagelse og Udforskning af hele Verdensdele.
Efter at England saaledes paa en Maade, der var den store Sømagt værdig,
havde aabnet Dybhavsforskningens Række, fulgte de fleste andre civiliserede Na-
tioner efterhaanden i Kølvandet — Danmark med sin »Ingolf«-Ekspedition 1895—
96 i Farvandene omkring Island og Grønland, Norge med »Michael Sars«-Togtet i
Atlanterhavet 1910, Tyskland med sin store »Valdivia«-Ekspedition 1898—99 — for
blot at nævne nogle af de mest nærliggende.
Alle har de, hver paa sin Vis, haft deres Betydning, og særlig har de nyeste
Ekspeditioner ved forbedrede Metoder og Apparater i mange Henseender skabt et
mere indgaaende Kendskab til Oceandybdernes Natur og Livsforhold; men for
alle Nutidens og Fremtidens Dybhavsundersøgelser er og bliver Challengers Kæm-
pearbejde dog den fælles Grundvold, hvorpaa der kun kan bygges videre.
Derfor vil Challenger-Ekspeditionen ogsaa til evige Tider staa som Dybhavs-
forskningens historiske Ophav og klassiske Urtype.
EN FIREØJET FISK (ANABLEPS)
I Flodmundinger og langs dyndede Kyststrækninger i Nordbrasilien og Guyana
lever der en 20 cm lang Fisk af Tandkarpernes Familie, hvis Øjnes Bygning er
enestaaende ikke blot blandt Fiskene, men i hele Dyreriget. Man kalder den »den
fireøjede Fisk«.
Hvert af dens stærkt udstaaende Øjne er ved et mørkt Hudbælte delt i to Halv-
dele, saa at det udefra set ligner et Dobbeltøje. Denne Deling omfatter imidlertid
DEN FIREØJEDE FISKS HOVED.
ikke alene Øjets Hornhinde; ogsaa
dets Regnbuehinde og dets Pupil er
ved en tilsvarende vandret Skillevæg
delt i to. Betragter man Hornhinden
nærmere, vil man se, at den Halvdel,
der ligger neden for den mørke Hud-
stribe, er stærkere hvælvet end den
oven for liggende Del. Undersøger
man Øjets Indre, vil man dog ikke
finde denne Tvedeling helt gennem-
ført; der er saaledes kun én Linse og
ét Glaslegeme; men naar vi ind til
Øjeæblets Nethinde, vil vi atter her
træffe det ejendommelige Dobbeltfor-
hold, at den ikke er hvælvet som en
Kugleskal, men flad, og at den ved en