Universets Undere
II. BIND

388 UNIVERSETS UNDERE 1. NÆSEHORNSFUGL, 2. SØPAPEGØJE, 3. SKJOLDNÆB. med den lille Fugl henter Hon- ningen og de ganske bittesmaa Insekter op fra Kronrørets Bund, medens den svirrer for- an Blomsten, — eller paa vor Natravns korte, brede Næb med det uhyre Gab, hvori bløde, fede Natsommerfugle- larver nedsvælges levende; for at fordøje dem behøves ingen Knusning, og Næbbet kan der- for være saa svagt, som det er. Betragter vi Flamingoens, Skestorkens og Skeandens Næb, er Formen vidt forskel- lig, men dog bruges disse tre Næb til Indsamling af omtrent samme Slags Føde — Smaa- krebs, Orme, Snegle og andre mindre Ferskvandsdyr, der i Forbindelse med smaa Plante- dele øses op af Vandet, hvor- efter dette hos Flamingoen og Skeanden sies fra ved Hjælp af Næbrandens fine Horntak- ker. Ogsaa Klyden, hvis tynde, opadbøjede Næb dog er af en ganske anden Type, tager lig- nende Føde, som den opsøger ved at føre det følsomme Næb i ejendommelige Buer fra Side til Side gennem Bunden og det fugtige Strandsand. Vanskeligere at forklare er Næbbets mærkelige Bygning hos de tidligere omtalte Næse- hornsfugle, der væsentlig lever af saftige Frugter. Deres mæg- tige Næb, der oftest skinner i grelle Farver, er jo langtfra saa stærkt, som det efter Stør- relsen at dømme tager sig ud. I Virkeligheden er det en tynd Skal om et svampet, luftfyldt Væv, og kun hos en enkelt Art, den her fotograferede »Skjold- næb«, er Udvæksten ved Over- næbbets Grund saa elfenbens-