Universets Undere
II. BIND

UNIVERSETS UNDERE 390 Former; — man sammenligne blot Søpapegøjens korte, høje og sammentrykte Næb med Tranens lange, spidst tilløbende Næb, — med den australske »Saksnæb« eller med vore Skalleslugeres krogformigt en- dende Næb, hvis skarptakkede Rande egner sig glimrende til afholde den sprællende, slibrig- glatte Fisk fast. Eller man tæn- ke paa en Pelekans rummelige Fiskepose og Træskofuglens barokke Næbform. Blot disse Eksempler og et Blik paa de ledsagende Foto- grafier vil give et levende Ind tryk af den Formrigdom og mangesidige Tilpasning, vi mø- der ved Sammenligninger mel- lem Fugleverdenens Næb. Ved nærmere Betragtning vil det snart gaa op for os, at Fugle- næb viser langt større Varia- tion end Pattedyrtænder og i langt højere Grad illustrerer Ordet om de mange Veje, der fører til Rom. Selv om Føden i mange Tilfælde er den sam- me eller omtrent den samme, kan Næbbets Tilpasning have udviklet sig ad højst forskel- lige Veje. 1. SAKSNÆB. 2. FALK. 3. SPÆTTE. TÆNDERNE PAA EN SNEGLS TUNGE Snegle har en »Raspetun- ge« hører til de i Skolen indpræntede zoologiske Kund- skaber; — men kun den, der gennem et indtrængende Stu- dium er fortrolig med Snegle- nes Naturhistorie, har en vir- kelig Forestilling om, hvor uendelig fint en saadan Tunge er bygget, og hvilken Rigdom