Universets Undere
II. BIND

UNIVERSETS UNDERE 392 TÆNDER AF EN NORDAMERIKANSK FLODSNEGL (PLEUROCERA). af Tænder og forskellige Tandformer, den kan udvise. En Anelse herom faar man maaske, naar man hører, at vor almindelige sorte Skovsnegl paa sin Tunge har omkring 30,000 bittesmaa Tænder! Og kaster man et Blik paa hos- staaende Fotografier, vil de bedre end mange Ord give en Ide om Formrigdom- men hos et enkelt, saa lidet paaagtet Organ som Tungen hos en simpel Snegl; — og disse Fotografier er endda kun nogle faa, iFlængvalgte Eksempler blandt Formernes store Mangfoldighed. Der er en vis ydre Lighed mellem Sneglenes Raspetunge og den ru, vortede Overflade, vi kender fra en Kats eller en Kalvs Tunge; men Vorterne er langt tal- rigere og har en anden Bygning og Op- rindelse hos Sneglene end paa Pattedy- renes Tunge. Medens de her er Over- hudsdannelser og bestaar af forhornede Hudceller, er Snegletungens Tænder Af- sondringsprodukter, der Række for Ræk- ke udskilles af Tungens bageste Parti, den saakaldte Tungeskede. Efterhaanden som Tværrækkerne dannes her, rykker de fremefter, og bag dem dannes stadig flere nye, fremrykkende Tværrækker. Stoffet, hvoraf de bestaar, er hverken ægte Horn eller Kalk, men et for Bløddy- rene særegent Stof, »Conchin«, der nærmest er beslægtet med Insekternes Kitin- panser. Ligesom dette er det meget modstandsdygtigt over for kemisk Paavirkning, der opløser Dyrets øvrige Væv, — men netop derfor lader det sig forholdsvis let TUNGENS RASPETÆNDER HOS DEN ALMINDELIGE TROMPETSNEGL (BUCCINUM). Det er disse Raspetænder, der sætter Trompetsneglen eller Kong’en i Stand til at file Hul paa fangne Rødspætters Hud, hvor- ved den bliver et af vore Fiskeriers værste Skadedyr.