Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
TÆNDERNE PAA EN SNEGLS TUNGE 393 gøre at isolere og præparere Snegle- tunger. Lægger man Sneglens Forkrop i en varm Opløsning af Soda eller Ka- lilud, blødgøres Køddelene og falder fra hverandre, saa at man nemt kan fjerne Tungens faste Dele som en sam- let Hinde, hvis fine Tandrækker der- efter kan gøres tydeligere ved Behand- ling med Farvestoffer. Sluttelig anbrin- ges Præparatet paa sædvanlig Vis i Glycerin eller Kanadabalsam paa et Objektglas, under et tyndt Dækglas, og man har nu blot at lægge det under Mikroskop for at kunne se de smukke Strukturforhold, hvorpaa vore Mikro- fotografier giver Eksempler. Brugen af Sneglenes Tunge svarer til Brugen af en Fil. Idet den skydes frem og trækkes tilbage, udvider sig og atter trækker sig sammen, filer eller rasper de mange smaa Tænder med deres bag- til vendende Spidser smaabitte Stum- per af Føden og trækker dem med ind i Munden. Stærkest bruges naturligvis de forreste Tandrækker; men efter- haanden som de slides af, rykker de bagved dannede Reserverækker frem til Erstatning. Bedst iagttager man en saadan Raspe- tunges Virksomhed, naar man har Snegle gaaende i et Akvarium og ser, hvorledes de afgræsser den Vegetation af smaa Alger, der danner sig som et tyndt, grønt Lag paa Glasvæggene. Me- dens Dyret kryber langsomt hen ad Glassets Sider, arbejder Tungeraspen uafbrudt, og hvor den naar hen, sku- res Glasset saa rent og klart, at man let ser, hvor Sneglen har græsset, og hvor den endnu ikke har været med sin Rasp. Hvad man derimod først ved længereTidsIagttagelser lærer at kende, er Forskellen mellem de enkelte Snegle- slægters Maade at skure paa. Denne Forskel beror paa Raspetændernes veks- lende Bygning, Størrelse, Form og An- tal. Dels kan Tværrækkernes Mængde være forskellig hos de forskellige Slæg- Universets Undere. II. TÆNDER PAA SNEGLETUNGER, foroven af en Arion, forneden af en Helix. 50