Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
394 UNIVERSETS UNDERE ter, men af større Betydning er det, at Antallet af Tænder i den enkelte Tværrække kan variere inden for Slægterne fra en enkelt eller nogle faa til op omkring 700, og at Tænderne i samme Tværrække kan have forskellig Form, Størrelse o. s. v. Midtertanden er altid symmetrisk bygget og har een eller tre Spidser; hos de nær- mest tilgrænsende Sidetænder forsvinder som Regel den inderste, mod Midtertan- den vendende Spids, medens den mellemste Spids forlænges; ud imod Tungens Rande bliver Tandspidserne mindre, hvis Sneglen overvejende lever af Planteføde; eller den ene Spids forlænges og bliver tynd og naaleformig, hvis Sneglen er Kødæder. Da disse Overgange følger regelmæssigt efter hinanden, og da Tungens højre TUNGENS RASPETÆNDER HOS DEN ALMINDELIGE STRANDSNEGL (LITTORINA). og venstre Halvdele er ganske symmetriske, frembyder gode, fladt udbredte Tungepræparater netop saa nydelige, elegante Billeder, som vi her ser Prøver paa, — Billeder, der minder om kunstfærdige Mønstre i hæklede eller kniplede Borter. Ogsaa her, i en slimet Skov- og Marksnegls eller en almindelig Have- og Mose- snegls Tunge, finder vi da en ny, for de fleste ganske uanet og overraskende Be- kræftelse paa den levende Naturs uendelige Rigdom og Formskønhed, selv i de mindste, uanseligste Enkeltheder. VANDLOPPER STIRRER man en Tid lang skarpt ned i Vandet — i en Dam, en Sø eller blot en Tørvegrav — eller endnu bedre: tager man en Vandprøve med sig hjem og stiller den paa et lyst Sted, vil man næsten altid opdage en Vrimmel af Smaadyr, ikke større end et Knappenaalshoved, svømme op og ned, med de ejendommelige