Universets Undere
II. BIND

402 UNIVERSETS UNDERE tragter; de udgør dens Livretter. — I Yngletiden lever den parvis; men i hele den øvrige Del af Aaret har hver Harpy sit eget, uindskrænkede Jagtomraade, hvor den ikke taaler nogens Indgriben — end ikke Magens. Og dens Distrikt maa være stort for at kunne tilfredsstille dens Appetit. I beboede Egne jages den natur- ligvis af al Kraft; thi for Indianernes og Kolonisternes Fjerkræ og øvrige Husdyr er den en Svøbe; — men »ABEDRÆBEREN« IPITHECOPHAGA JEFFERYI). En Slægtning af Harpyen, opdaget for en Snes Aar siden paa Philippinerne. ikke nok hermed: selv deres smaa Børn dræber og bortfører den under- tiden, naar den ubemær- ket kan slaa ned paa dem. Ogsaa i den Hen- seende er Harpy-Navnet fuldtud berettiget. De Fø- lelser, hvormed India- nerne omfatter Harpyen, er imidlertid ikke alene udsprungne af Had og Frygt; den er tillige for dem fra gammel Tid Symbolet paa Mod, og endnu er der vildt le- vende Indianerstammer, der betragter dens Fjer som den for en Kriger kæreste og stolteste Pry- delse. Langt mindre kendt end Harpyen er dens orientalske Slægtning, »Abedræberen«, der først for en Snes Aar siden blev opdaget paa Philip- pinerne, og hvoraf et Eksemplar i 1909 bragtes til den zoologiske Have i London. Efter Fotogra- fiet at dømme er dens Ansigtsudtryk ikke min- dre grumt end Harpyens, og ogsaa den har med Forkærlighed valgt sig saa stort og behændigt Vildt som Aber til Jagtbytte. løvrigt ved man endnu kun lidt om Enkelthederne i »Abedræberen«s Levevis.