Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
406 UNIVERSETS UNDERE den Farvepragt, der udfoldes af de nøgne Havsnegles lidet paaagtede Gruppe, kan saaledes føres tilbage til og förstaas ud fra de to Principper for Dyrenes Farveteg- ninger, vi genfinder overalt i Dyreriget — Beskyttelsesligheden og, som dens Kon- trast, Advarselssignalerne. At der ved Siden af disse to Midler findes adskillige andre, hvormed de nøgne Snegle bøder paa Mangelen af en haard Skal, skal for Fuldstændighedens Skyld blot berøres. Her er det kun Opgaven at give Farvetavlen en Tekstramme, der fremhæver det karakteristiske ved Billedet, — dets Farver. FORSKELLIGE NØGNE HAVSNEGLE (I DOBBELT NATURLIG STØRRELSE). Sneglen længst t. v. er hvid med en rosa Tone. Den vortede Form over den er gul; Bladrosetten bagtil er dens Aandedrætsorgan. Foroven t. h. en stærkt fliget Art, der i Udseende minder om en Søanemone; dens Farve er rødlig med orange Shattering-er. ROSENGALLER EGENS Galæbler og de smaa Galhvepse, hvis Larver frembringer dem, er om- talt og afbildet i en tidligere Artikel i dette Bind (S. 219), og Læseren vil dér have faaet et lille Indblik i Galledannelsens Mysterier, om hvilke der forhen har hersket saa megen Uklarhed. Som det allerede dér blev fremhævet, gik den ældre Anskuelse ud paa, at Galhvepsene samtidig med, at de lagde deres Æg i Plantens Væv, indpodede en Vædske, der virker som et Irritament og fremkalder Galledannelsen. Denne Opfattelse stemmer imidlertid ikke med de faktiske For- hold. Saaledes har det bl. a. vist sig, at Galledannelsen hører op, naar Larven dør tidlig, — alene heraf fremgaar, at det maa være Galhvepsens Larve og ikke den fuldvoksne Moderhveps, der paa en eller anden Maade paavirker Planternes Væv, saa at det ved abnorm Vækst udvikler sig til en Galle, hvori Hvepselarven ikke