Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
NØGNE HAVSNEGLES FARVEPRAGT iøjnefaldende, medens deres Far- ver virker afstikkende, naar de isoleres fra Omgivelserne, saa- ledes bliver ogsaa de nøgne Hav- snegles koloristiske Udstyr i mange Tilfælde deres vigtigste Beskyttelsesmiddel, fordi det lader dem smelte sammen med det Underlag, hvorpaa de sid- der, eller med de røde, gule, brune og grønne Alger, hvor- imellem de færdes. 405 ELYSIA VIR1DIS (NOGET FORSTØRRET). En pragtfuld, fløjelsagtig grøn Havsnegl, hvis Farve forovrigt veksler efter de Alger, hvorpaa den findes. Beskyttelsesligheden opnaas imidlertid ikke alene ved Har- moni mellem Omgivelsernes og den nøgne Snegls Farver; ogsaa Legemets Formforhold kan hjælpe med til at skjule den mod graadige Fisk og mange andre Efterstræbere, for hvem en saadan Snegl vilde være en kærkommen og nem Bid. Ingen haard Skal værner jo den i dens Kamp for Tilværelsen, og tilsyneladende er den ganske prisgivet enhver An- griber. For den gælder det derfor om at leve saa uset som muligt. Et Middel der- til har den foruden i sin Dækfarve i de grenede Gællebuske, som sidder langs Ryggen af mange Slægter og gør det yderlig let for dem at glide i ét med Omgi- velserne, hvad enten disse nu er fligede Tangvækster, grenede Svampe eller Koral- stokke med Polypernes talrige Kranse af Fangarme. I mange Tilfælde indeholder Sneglens Hudforgreninger Udposninger fra dens Lever og antager da tilmed for- skellig Farve efter den forskellige Føde, den tager til sig. Forsøg med en Art af Slægten Æolis har saaledes vist, at den skiftede Farve efter de Søanemoner, hvor- med man fodrede den i Akvariet. En saa stærkt gennemført Beskyttelseslighed i saavel Farve som Form giver gode Chancer for at faa Madro under Maaltidet! Der er imidlertid ogsaa nøgne Havsnegle, som ikke behøver at ty til Beskyttel- seslighedens passive Værn, men har et aktivt Forsvar i den Hærskaie af giftige, svidende Nældeceller, hvormed deres Hud er besat. Undertiden minder de ved Hududvæksternes Form om Søanemoner, der er værnede paa samme Vis; og i hvert Fald vil deres Fjender snart erfare, at de ikke er saa lækre, som de ser ud til. For nogle Arters Vedkommende har Naturen desuden yderligere gre- bet til det Middel at udstyre dem med særlig iøjnefaldende Farver, saa at Angriberen alle- rede paa Afstand føler sig adva- ret eller i det mindste let vil lære saadanne Arter at kende gennem dyrekøbt Erfaring — og fremtidig undgaa et fornyet Be- kendtskab. Den Formrigdom og navnlig ÆOLIS ALBA, (FORSTØRRET). Denne Snegl er gullig-hvid med brune og olivengrønne Baand og gennem- sigtig som Glas. Den lever paa Tangen og efterligner i Farve visse Koraldyr.