Universets Undere
II. BIND

ORME 37 som ligesaa mange »Vinduer«, hvorigennem de øvre Blade giver Lyset Adgang til deres nedenfor siddende Fæller. Et smukt Eksempel til Efterfølgelse for alle, der søger Lighedsprincippet gen- nemført! ORME HVOR ofte høres ikke Ordet »en væmmelig Orm«, — saa ofte, at Ormene i den almindelige Bevidsthed staar som nogle frastødende, højst uæstetiske Væse- ner. Og saa er Sandheden endda den, at der maaske er faa Dyregrupper, hvori man finder baade saa nyttige og tillige saa form- og farveskønne Dyr som netop blandt de ringeagtede Orme. For en enkelt Slægts Vedkommende — Regnormen — er dens Nytte i Naturens store Kredsløb ganske vist nu begyndt at blive forstaaet og anerkendt, takket være først af alle Charles Darwins Undersøgelser af Regnormenes Betydning for Muld- dannelsen og derved for alt Agerbrug, idet de baade udlufter og gøder Jorden mange Gange grundigere, end nogen Landmand kan lade det gøre. Senere har an- dre bekræftet og fortsat Darwins Iagttagelser, og blandt dem har vor Landsmand Dr. P. E. Muller paavist, at Regnormene er ikke mindre nødvendige for vore Skove end for Mark og Have. Uden dem vil selv den yppigste Bøgeskov i kort Tid sygne hen og maa omsider dø for at afløses af gold Lynghede. For »det nyttige« i Naturens Husholdning — og i Menneskets Økonomi — er den ofte tankeløst miskendte Regnorm da en Repræsentant, saa fuldgyldig som nogen. Noget lignende, om end i mindre Grad, gælder de Skarer af Sandorme, der lever nedgravede ude i Strandens Sand, som de gøder med nærende Humusstoffer, saa der bliver Betingelser for et rigere Liv af baade Planter og Dyr. Og hvor mange Havorme tjener ikke til Føde for Fiskene. Det maa altsaa indrømmes, at adskillige Orme er i det mindste nyttige. Men sm ukke! Ja ogsaa det tør vi dristigt paastaa uden at blive skyldige i nogen Overdrivelse. Ganske vist er Skønhedsbegrebet altid relativt; men saa sandt straalende Farve- spil og elegante Bevægelser hører derunder, er der et Utal af Havets Orme, hvor- paa det passer. Desværre er det faa forbeholdt med egne Øjne at kunne overtyde sig om denne Skønhed. De smudsiggraa, sjaskede eller indskrumpede Orme, der ligger sammen- rullede i Glas paa zoologiske Museer, giver ingen Forestilling om de levende Dyrs Pragt og Smidighed. I Udlandets Saltvandsakvarier kan man hist og her faa et flygtigt Indtryk deraf; men tilfulde ser kun de Biologer den, der har gjort Udforsk- ningen af Havets Liv til deres Speciale. Maaske vil hosstaaende Farvetavle synes nogle for grel, — men den skyldes et nøgternt videnskabeligt Værk og er saa tro en Afspejling af de gengivne Havormes Udseende i levende Live, som det i det hele er muligt at fremstille ved Reproduktion. Snarest er Farverne i Virkeligheden baade stærkere og klarere, end de fremtræder her. Navnet »Orme« er meget omfattende, om det end ikke mere, som i gamle Dage, betegner et Pulterkammer, hvori Zoologerne stuvede alle de Dyreformer, de ikke paa anden Maade kunde finde Plads til i »Systemet«. Ogsaa Iglerne og de mange Slags snyltende Indvoldsorme hører jo til denne Dyregruppe; og om dem gælder