Universets Undere
II. BIND

EN LEVENDE »GORDISK KNUDE«, En sort Havorm, der danner et indviklet Bundt, som Professor Mackintosh havde Besvær med at udrede og maale. Dyrets Længde beløb sig til mange Meter. Selv har Ormen lige let ved at slaa Knude paa sig og ved at løse den igen. ganske vist ikke, hvad ovenfor er sagt om Ormenes Nytte og Skønhed. Vi har taget Sigte paa alle de frit levende Havorme, Zoologerne kalder Børsteorme eller rettere: »Børstefødder« — den direkte Oversættelse af Gruppens videnskabelige Navn Chætopoder. Navnet hidrører fra de Børsteknipper, der sidder langs Legemets Sider, oftest ligesom nedfældede i vortelignende Knuder. Derved, ligesom ved Legemets Ring- deling, fremkommer der ofte — f. Eks. hos den lange, slanke Nereide — en ydre Lighed med Tusindben og Skolopendere. Men Ligheden er kun rent overfladisk, thi hverken kan Børsteknuderne bevæges frit som Tusindbenenes Lemmer, og heller ikke er den bløde Krops Ringdeling nogen ægte Leddeling, hvori faste Hud- ringe veksler med tyndhudede Forbindelsesled. I begge Henseender staar Børste- ormene paa et Begyndelsesstadium, et Slags Overgangstrin til Leddyrene. Alligevel maa man ikke tro, at deres Børster og Børsteknuder altid viser lav Organisation. Der kan netop hos mange Havorme gøre sig en overraskende stor Formrigdom og Arbejdsdeling gældende. Børsterne, der bestaar af et haardt Horn- stof, Kitin, kan have Form som Naale, Dolkklinger, Savblade, Spyd, Baadshager, Pilespidser o. s. v., og paa de Vorter, der bærer dem, kan der desuden sidde traad-, kam- eller skælformede Hudvedhæng, der kan have Betydning som Følere, Aande- drætsorganer, Svømmeblade, beskyttende Skæl o. s. v. Stor Variation viser Havbørsteormene ligeledes i deres Levevis. Nogle er paa Færde Dag og Nat, andre kun i Mørke, og blandt dem er der adskillige selvlysende Former, bl. a. den cinnoberrøde Cirratulus til venstre paa Farvetavlen, oven over Guldmusen, der bærer det stolte Navn Aphrodite. De fleste er fritsvømmende og