Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
418 UNIVERSETS UNDERE agtige og omhyggelige Forskninger har godtgjort, at Nordlysets elektriske Kathode- straalers Lysen endog kan spores indtil en saa betydelig Højde som ca. 450 Kilo- meter over Jordens Overflade. Spektroskopiske Undersøgelser af Polarlyset har samtidig givet interessante Oplysninger angaaende Jordatmosfærens Sammensæt- ning i forskellige Afstande fra Jordoverfladen, og bl. a. har det vist sig, at der over det nedre Luftlag, der kan betegnes som Kvælstof-Ilt-Laget, i ca. 200 Kilometers Højde følger et Lag Luft, bestaaende af ren Brint og oven over dette Lag, ud mod Atmosfærens Grænseregion, en endnu lettere Luftart, hvis Natur vi ikke kender, men som maaske er beslægtet med de Gasarter, der findes i Solens Corona. Saaledes fører Polarlysets Pragt Tanken langt bort fra vor egen lille Klodes Ene- mærker for først at standse ved dens og hele Livets Ophav og Urkilde: Solen. FRAGMENTER AF BJÆRGENES HISTORIE OVERALT paa Jordens Overflade arbejder i hvert eneste Øjeblik nedbrydende, men tillige opbyggende Kræfter. Kilder og Floder, Havet, Isen, Vinden, Vul- kanerne, ja selv Planter og Dyr — alle giver de deres større eller mindre Bidrag til Jordskorpens Dannelse og Omdannelse og hjælper med til at forme vor Klodes Ydre. Resultaterne synes os maaske ringe, maalt med et Menneskelivs Spand; men gennem Millioner af Aar — og dermed regner den moderne Geologi — bliver de utallige smaa Aarsagers og Kræfters Samvirken saa mægtig, at det bliver dem, der skriver og har skrevet vor Jords Saga, saaledes som vi kan læse den, naar vi forstaar at tyde den største og ældste af alle Historiebøger — Jordskorpen med dens Lag og Forsteninger. Hvor Havet bryder mod en stejl Kyst, hvor Aaer og Floder har furet sig Dale og dybe Kløfter, hvor Sol og Frost har smuldret Klip- perne, hvor Sprængninger og Spændinger i den faste Jordskorpe har dannet Brud- dale med Bjærgkæder langs Siden eller har foldet disse op og ned, hvor Vulkaner FOLDEDE — OPRINDELIG VANDRETTE — LAG I DORSETSHIRE, ENGLAND. har udspyet Lava fra Jordens Indre, hvor Glet- scherne har skuret Fjel- denes Overflade og flyt- tet det afhøvlede Mate- riale, hvor Vinden har sammenfejet Klitternes Sand og lejret Slettens Støv, hvor skovomkran- sede Indsøer er bievne til Tørvemoser og under- søiske Koralrev til Kalk- bjærge, — paa alle saa- danne Steder ligger Jor- dens Historiebog opslaa- et for Geologen. Ved Jordklodens Var- meudstraaling i Verdens- rummet og ved Varme- tab gennem Vulkanud-