Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
420
UNIVERSETS UNDERE
brud og hede Kilders
Udspring blev, og bliver
fremdeles, Jordens Indre
mere og mere afkølet,
og den flydende Jord-
kærne maatte derfor
stadig skrumpe sammen
og formindskes i Rum-
fang. Denne Sammen-
trækning maatte foregaa
uregelmæssigt, fordi
hverken Jordskorpen el-
ler dens flydende Kærne,
Magna’et, er ensartet, og
Følgen maa blive Brist-
ninger og Dannelse af
Brudlinier og Spalter i
Jordskorpen og dermed
FOLDEDE OG KNÆKKEDE KALKSTENSLAG. følgende Sænkninger
Oprindelig vandrette, senere udsatte for stærkt Sidetryk, hvorved Lag-stillingen ændredes. ° ®
Idet Jordlagene forsky-
des indbyrdes, opstaar de »Spring«, man i mindre Maalestok ofte kan iagttage i
en simpel Grusgrav, og som Bjærgværksarbejderne kun altfor godt kender, fordi
disse pludselige Spring og Forskydninger af Lag kan volde Forstyrrelser og Af-
bræk i Minedriften, indtil man har fundet det paagældende Lags Fortsættelse —
enten dybere nede eller højere oppe.
I de to anførte Eksempler paa Forekomst af »Spring« i Jordskorpen omfatter
Brudlinierne og Lagenes Forskydninger kun mindre Omraader; men de kan ogsaa
brede sig over meget betydelige Land- og Havomraader og har derved i væsent-
»SPRING« I EN FJELDVÆG.
Den ved Bruddet dannede Spalte eller »Gang-« er senere blevet udfyldt
lig Grad bidraget til at
forme vor Klodes Over-
flade og udmodellere
dens topografiske Relief
i stor Stil. Hele Norges
Vestkyst — »furet, vejr-
bidt over Vandet« — vid-
ner saaledes om en æld-
gammel, mægtig For-
skydning efter en Brud-
linie, og rundt om paa
vor Klode har mange
Bjærgomraader, de saa-
kaldte »Brudbjærge« el-
ler »Horstbjærge« netop
faaet deres Bjærgkarak-
ter ved, at den Del af
Jordskorpen, de tilhører,
er bleven staaende i sin
oprindelige Højde som