Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
40 UNIVERSETS UNDERE omflakkende; andre lever et roligt, mere stedbundet Liv i Rør, som de selv byg- ger. Nogle sammenkitter fine Sandskorn med en Vædske, der udskilles af Hud- kirtlerne; hos andre er denne Vædske kalkholdig og størkner til et hvidt, haardt Rør, hvori Dyret gemmer sig. For den, hvem intet i Naturen er for ringe til at skænke Interesse, frembyder Havormene da en Verden, hvori der er mere Form- og Farveskønhed og større Afveksling i Livsforhold, end den tror, der aldrig har ofret Begrebet »Orme« en Tanke ud over de mest dagligdags Forestillinger. MYG jl/TYG har alle Dage været Menneskenes Plageaander. Allerede i det gamle Te- stamente har vi Beretning om, at de var en af Ægyptens syv Plager,__________hvil- ket var meget naturligt, eftersom de mange stillestaaende Søer, Damme og Mo- radser, som Nilens aarlige Oversvømmelser lod tilbage, var — og vel endnu er ____ ideelle Udklækningssteder for talløse Myggesværme. Hos os har Myggene og deres Larver — trods al den Fortræd, de senere paa Sommeren kan blive Ophav til — straks ved deres første Tilsynekomst en vis Charme som nogle af den opvaagnende Naturs tidligste Vaarbebudere. Neppe er Sneen smeltet og har efterladt smaa Vandpytter i alle Lavninger paa Mark og Eng, før vi den første Dag, Solen skinner lidt varmende, hører den velbekendte Summen af en enlig Myg, der har vovet sig frem af sit Vinterhi og nu afslutter sin Tilvæ- relse med at lægge de Æg, der bliver Stammen til Sommerens milliontallige Slægter. --------Vand og Blod, — det er de to uundværlige Livsvædsker, der betinger Myg- genes Eksistens. Først Vandet, der skal til, for at Æg, Larver og Pupper kan ud- klækkes; derefter det varme, røde Blod, hvoraf Hunmyggen henter Kraft til at producere de 300 Æg, der udgør den gennemsnitlige Portion i hvert Kuld. Naar den overvintrende Myg paa sin tidlige Foraarsudflugt har fundet sig en Sø, en Dam eller blot en lille beskeden Pyt Smeltevand eller Regnvand, sætter den sig yderst ude paa Bredden eller paa en Pind, et Straa eller vissent Blad, der flyder om paa Vandet. Støttende sig paa sine fire forreste Ben strækker den Bagkroppen og det sidste Ben- par samlet ud overVandskorpen. Benene danner da en spidsvink- let Ramme, indenfor hvilken Æg- gene ordnes, efterhaanden som de gydes, saaledes, at den hele Ægmasse sluttelig formes til den nydeligste lille fladbundede Pram, hvis Sider og Bund er bygget op af smaa, ovale Æg, der alle ven- der den smalle, lette Ende op over Vandfladen, medens den bredere, tungere Del, hvoraf Lar- ven udvikles, stikker ned i Van- det. Det lille, kæntrefri Fartøj MYGGEN ARBEJDER SIG UD AF PUPPEHUDEN. Omtrent 10 Gange forstørret.