Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
UNIVERSETS UNDERE
omflakkende; andre lever et roligt, mere stedbundet Liv i Rør, som de selv byg-
ger. Nogle sammenkitter fine Sandskorn med en Vædske, der udskilles af Hud-
kirtlerne; hos andre er denne Vædske kalkholdig og størkner til et hvidt, haardt
Rør, hvori Dyret gemmer sig.
For den, hvem intet i Naturen er for ringe til at skænke Interesse, frembyder
Havormene da en Verden, hvori der er mere Form- og Farveskønhed og større
Afveksling i Livsforhold, end den tror, der aldrig har ofret Begrebet »Orme« en
Tanke ud over de mest dagligdags Forestillinger.
MYG
jl/TYG har alle Dage været Menneskenes Plageaander. Allerede i det gamle Te-
stamente har vi Beretning om, at de var en af Ægyptens syv Plager,__________hvil-
ket var meget naturligt, eftersom de mange stillestaaende Søer, Damme og Mo-
radser, som Nilens aarlige Oversvømmelser lod tilbage, var — og vel endnu er ____
ideelle Udklækningssteder for talløse Myggesværme.
Hos os har Myggene og deres Larver — trods al den Fortræd, de senere paa
Sommeren kan blive Ophav til — straks ved deres første Tilsynekomst en vis
Charme som nogle af den opvaagnende Naturs tidligste Vaarbebudere. Neppe er
Sneen smeltet og har efterladt smaa Vandpytter i alle Lavninger paa Mark og Eng,
før vi den første Dag, Solen skinner lidt varmende, hører den velbekendte Summen
af en enlig Myg, der har vovet sig frem af sit Vinterhi og nu afslutter sin Tilvæ-
relse med at lægge de Æg, der bliver Stammen til Sommerens milliontallige Slægter.
--------Vand og Blod, — det er de to uundværlige Livsvædsker, der betinger Myg-
genes Eksistens. Først Vandet, der skal til, for at Æg, Larver og Pupper kan ud-
klækkes; derefter det varme, røde Blod, hvoraf Hunmyggen henter Kraft til at
producere de 300 Æg, der udgør den gennemsnitlige Portion i hvert Kuld.
Naar den overvintrende Myg paa sin tidlige Foraarsudflugt har fundet sig en
Sø, en Dam eller blot en lille beskeden Pyt Smeltevand eller Regnvand, sætter den
sig yderst ude paa Bredden eller paa en Pind, et Straa eller vissent Blad, der flyder
om paa Vandet. Støttende sig paa
sine fire forreste Ben strækker
den Bagkroppen og det sidste Ben-
par samlet ud overVandskorpen.
Benene danner da en spidsvink-
let Ramme, indenfor hvilken Æg-
gene ordnes, efterhaanden som
de gydes, saaledes, at den hele
Ægmasse sluttelig formes til den
nydeligste lille fladbundede Pram,
hvis Sider og Bund er bygget op
af smaa, ovale Æg, der alle ven-
der den smalle, lette Ende op
over Vandfladen, medens den
bredere, tungere Del, hvoraf Lar-
ven udvikles, stikker ned i Van-
det. Det lille, kæntrefri Fartøj
MYGGEN ARBEJDER SIG UD AF PUPPEHUDEN.
Omtrent 10 Gange forstørret.