Universets Undere
II. BIND

444 UNIVERSETS UNDERE formet Dronningcelle findes det lillebitte, mælkehvide Æg, der tager sig saa be- skedent ud, men dog i sig gemmer den Spire, hvoraf Moderen til et helt Folk vil fremstaa. Efter tre Dages Forløb udvikles der en spæd Larve af Ægget, og næppe er den lille, blinde Maddike kommen frem, før Arbejderne skynder sig at made den med en tyk, geléagtig, glinsende Masse, som de gylper op og propper den saa rigeligt med, at den allerede efter fem Dages Forløb har naaet en fuldvoksen Dron- nings Størrelse og langt overgaar den i Vægt. Samtidig med, at Larven vokser saa rivende hurtigt, gøres ogsaa Boligen rummeligere, indtil den tilsidst er saa stor som fem, seks almindelige Arbejder- celler tilsammen. Nu standses Mad- EN BIDRONNING. Ved sin Størrelse og især ved sin lange Bag-krop kendes Dron- ningen let fra Hannerne og Arbejderne. ningen, Cellen lukkes, og Larven for- vandles til en Puppe, der hviler en fjorten Dages Tid, for da som fuldt udviklet Dronning at være parat til og ivrig efter at udføre de vigtige Plig- ter, der er dens Livsopgave. Hvis nu, forinden dette Øjeblik indtræder, den gamle Dronning allerede har forladt Kuben, er alt i Orden, og intet hindrer den unge Dronning i at komme frem af sin Celle. Men undertiden indtræf- fer Kulde og daarligt Vejr, som for- sinker Sværmningen og dermed ogsaa den unge Dronnings Optræden. Fra det Øjeblik af, da Forberedelserne til hendes Afløsning er et givet Faktum, bliver den gamle Bimoder mere og mere rastløs og mistænksom for hver Dag, der gaar, og hvis hun fik Lov at følge sine egne Tilbøjeligheder, vilde hun hurtigst muligt bryde ind i den unge Dronningcelle og dræbe dens Beboerske. Men denne Celle bevogtes altid omhyggeligt af Arbejderne; og nu, da alle Forberedelser for Frem- tiden er trufne, og en Krise i Bistaten forestaar, er Livvagten dobbelt aarvaagen. Det gælder jo om baade at hindre fjendtlige Tilnærmelser fra den gamle Dron- nings Side og at holde den unge Dronning indespærret, til hun trygt kan slippes ud. Gennem et Hul, Arbejderne danner i Fængslets Væg, giver de hende Føde, og hun maa finde sig i at være deres Fange saa længe, til Sværmen er draget bort, og der ikke mere er nogen Fare for Attentat paa hendes Liv. Honningbierne sætter imidlertid sjelden deres Samfunds fremtidige Ve og Vel ind paa en enkelt Chance. Den unge Dronning kunde jo dø; der kunde tilstøde hende et eller andet Uheld under hendes Udvikling. Det er derfor klog Politik at have ikke een, men flere nye Dronninger i Beredskab, og man kan da ogsaa ved Sværmetiden finde helt op til et Dusin Dronningceller i en og samme Kube, alle indbyrdes lidt forskellige i Alder og Udvikling. Normalt faar jo kun een Dronning Lov at leve i Boet, og saa snart Arbejderbefolkningen har faaet Vished for, at