Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
450 UNIVERSETS UNDERE MAALERLARVE PAA EN GREN. Larven sidder mellem de to nedhængende, visne Kviste og ligner saa nøje en af dem, at det kan være svært nok at skelne den derfra. MAALERLARVE PAA EN ROSE. Denne Art lever af Rosens Blade og ligner i Farve, Form og Stilling skuffende et ungt Skud paa den Rosenbusk, hvorpaa den opholder sig. dyrs Sand- og Jordfarver, man- ge planteædende Larvers grøn- lige Farvetoner o. s. v. Ulige in- teressantere er imidlertid de mere specielle Forhold, hvor en saadan enkelt Grundtone ikke yder tilstrækkeligt Værn, men hvor Tilpasningen har givet sig Udslag i bestemte Tegninger og Mønstre, — undertiden yderst fine og komplicerede og i en rigt nuanceret Farveskala, saa at Dyret faar skuffende Lighed ikke blot med Omgivelserne i al Almindelighed, men med gan- ske bestemte Naturgenstande. Ingen anden Dyregruppe vi- ser denne rigest udviklede Form for Forsvindingsfarver saa stærkt repræsenteret som In- sekterne, og da disse Smaadyr hører til de af Fugle, Krybdyr og mange andre Fjender stær- kest forfulgte Væsener, vil For- svindingsfarven hos dem som Regel være et Beskyttelsesmid- del, kun undtagelsesvis — som f. Eks. hos de i 1. Bind omtalte Knælere — en Overrumplings- farve. Et slaaende og af alle kendt Eksempel er de her fotografe- rede Maalerlarver. Saa nøje lig- ner de Kvistene af de Træer, hvis Blade de æder, at allerede denne ydre Lighed i Form og Farve maa yde dem Beskyttel- se. Men ogsaa deres egen Op- træden hjælper med til at lade dem forsvinde i Grenenes Vir- var, thi naar de ikke er optagne af at æde løs paa Bladene, strit- ter de stift ud fra Grenen, kun fastklamrede med det bageste Par Sugevorter. Der skal da et rent Tilfælde eller i hvert Fald et meget skarpt Blik til for at opdage dem. Ganske vist er