Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
454
UNIVERSETS UNDERE
af Slægten Callima. Følgende Skildring af den berømte Biolog Wallace vil erstatte
Fotografiets Mangel paa Farver og giver et levende Indtryk af Beskyttelsesligheden
hos disse Insekter, vel at mærke, medens de hviler sig paa Buske og Træer; thi
under deres Flugt er det let nok at se dem — men ikke let at fange dem. »Det er«,
fortæller Wallace, »temmelig store og iøjnefaldende Sommerfugle, orangegule og
blaalige paa Vingernes Over-
BESKYTTELSESLIGHED HOS EN SOMMERFUGLELARVE,
der i Farvetegning ligner Lyngen, hvorpaa den opholder sig-.
side. Deres Flugt er hurtig.
Helst opholder de sig i tørre
Kratskove, og de har den
Vane altid at sætte sig, hvor
der er noget dødt, vissent
Løv. Vingernes Form og Far-
ve samt Insektets Stilling er
da en saadan, at det danner
en absolut nøjagtig Kopi af
et dødt Blad. Denne Virkning
opnaas ved, at Sommerfuglen
altid anbringer sig saaledes,
at Bagvingernes korte, hale-
lignende Forlængelse netop
berører Grenen og danner li-
gesom en Bladstilk. Fra den-
ne løber en mørk, buet Linie
fremefter til Forvingernes
forlængede Spids, lignende et
Blads Hovednerve, og paa
begge Sider af denne er der
skraa Linier, dannede dels af
Vingernes Ribber, dels afFar-
veschatteringer, lignende et
Blads sædvanlige Nervefor-
grening. Hovedet og Følehor-
nene passer nøjagtig ind mel-
lem de lukkede Forvinger,
saa at de ikke bryder Omrid-
sets Linie, der netop er saa
stærkt krummet som et tørt,
vissent Blad. Karakteristisk
for Farven er dens store
Svingninger fra dybt rød-
brunt til oliven eller bleggult,
og sjeldent er to Individer
nøjagtig ens. Dog ligger deres
Farver altid inden for den Skala, visne Blade viser. Endnu mærkværdigere er det.
at de Vinger, der mest ligner stærkt visnede, hensmuldrende Blade, sædvanlig er
spættede af smaa, runde Pletter, som saa nøje minder om de smaa, mikroskopi-
ske Svampe, der findes paa henraadnende Blade, at man umiddelbart ved første
Øjekast antager Insektet selv for angrebet af saadanne Svampe. Den Evne til at