Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
UNIVERSETS UNDERE SKORPIONHANNENS ENDELIGT. Hunnen myrder paa Bryllupsnatten sin Mage og spiser ham til Frokost. FAMILIEIDYL. En Moder med sine Børn. være stukket. Mærkeligt er det, at medens fuldvoksne Biller og Sommerfugle hur- tig dør efter Stikket, synes deres Larver at være gan- ske uimodtageligefor Giften, thi de udvikler sig i meget normal Tid til Insekter, som om intet var sket. En Bille, der var udviklet af en saa- dan Larve, lod man blive stukket af en Skorpion for at se, om den ogsaa nu var immun; men den døde lige saa hurtigt som de Biller, i hvis Larver Skorpiongift al- drig var blevet indpodet. Skorpionens erotiske For- hold er saare ejendommelige: Han-Skorpionen møder paa sin Aftentur en lun April- eller Majaften en Hun, der som Regel er noget større end den selv. De to staar nu Ansigt til Ansigt, med Tængerne udstrakt; og med Forkroppen støttet so- lidt paa Jorden løfter de begge deres Bagkroppe til Vejrs, som om de vilde forsøge at staa paa Hovedet. Deres Haler mødes og gnides kærligt mod hinanden for slut- telig at omslynge hverandres yderste Del. Denne Ceremoni er aabenbart den sæd- vanlige Form for Hilsen blandt høflige Skorpioner, men hos et ungt Par, der tæn- ker paa intimere Forbindelse, faar den en dybere Betydning og virker som Kær- tegn. Er Hunnen modtagelig for disse, tager Hannen med hver af sine Klosakse fat i Hunnens Tænger, som om de tog hinan- den i Haanden, og gaar nu bag- lænds, dragende Magen ømt med sig. Saadan kan de spad- sere omkring Timer i Træk, men omsider finder Hannen under en Sten en eller anden Sprække, som tiltaler ham, og som han da giver sig til at udvide, idet han med Benene skraber Jorden op og med Halen fejer den ud- gravede Masse bort. Men under hele Arbejdet holder han trolig sin Mage fast, og naar Udgrav- ningen er endt, trækker han hende med sig, medens han selv gaar baglænds ind i Hulen. Hvis hun finder Behag i den valgte Bolig, er alt vel; hvis ikke, kom-