Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
UNIVERSETS UNDERE
SKORPIONHANNENS ENDELIGT.
Hunnen myrder paa Bryllupsnatten sin Mage og spiser ham til Frokost.
FAMILIEIDYL.
En Moder med sine Børn.
være stukket. Mærkeligt er
det, at medens fuldvoksne
Biller og Sommerfugle hur-
tig dør efter Stikket, synes
deres Larver at være gan-
ske uimodtageligefor Giften,
thi de udvikler sig i meget
normal Tid til Insekter, som
om intet var sket. En Bille,
der var udviklet af en saa-
dan Larve, lod man blive
stukket af en Skorpion for
at se, om den ogsaa nu var
immun; men den døde lige
saa hurtigt som de Biller, i
hvis Larver Skorpiongift al-
drig var blevet indpodet.
Skorpionens erotiske For-
hold er saare ejendommelige: Han-Skorpionen møder paa sin Aftentur en lun
April- eller Majaften en Hun, der som Regel er noget større end den selv. De to
staar nu Ansigt til Ansigt, med Tængerne udstrakt; og med Forkroppen støttet so-
lidt paa Jorden løfter de begge deres Bagkroppe til Vejrs, som om de vilde forsøge
at staa paa Hovedet. Deres Haler mødes og gnides kærligt mod hinanden for slut-
telig at omslynge hverandres yderste Del. Denne Ceremoni er aabenbart den sæd-
vanlige Form for Hilsen blandt høflige Skorpioner, men hos et ungt Par, der tæn-
ker paa intimere Forbindelse, faar den en dybere Betydning og virker som Kær-
tegn. Er Hunnen modtagelig for
disse, tager Hannen med hver
af sine Klosakse fat i Hunnens
Tænger, som om de tog hinan-
den i Haanden, og gaar nu bag-
lænds, dragende Magen ømt
med sig. Saadan kan de spad-
sere omkring Timer i Træk, men
omsider finder Hannen under
en Sten en eller anden Sprække,
som tiltaler ham, og som han
da giver sig til at udvide, idet
han med Benene skraber Jorden
op og med Halen fejer den ud-
gravede Masse bort. Men under
hele Arbejdet holder han trolig
sin Mage fast, og naar Udgrav-
ningen er endt, trækker han
hende med sig, medens han selv
gaar baglænds ind i Hulen. Hvis
hun finder Behag i den valgte
Bolig, er alt vel; hvis ikke, kom-