Universets Undere
II. BIND

UNIVERSETS UNDERE 50 FORSTØRRET, STÆRKT PIGGET STØV HOS KAT- OST (MALVA). Kampen for Tilværelsen end de ved Kryds- bestøvning fremkomne Planter. Da dette Forhold er af saa fundamental Betydning for Artens Eksistens, kan det ikke undre, at Blomsternes Bygning i højeste Grad præges af Tilpasninger efter Bestøvningen. Studiet heraf aabenbarer da ogsaa, efterhaan- den som man lærer Blomsternes Biologi at kende, en saadan Rigdom af interessante og vidunderlige Enkeltheder, forskellige indenfor hver Slægt og dog tillæmpede efter samme Princip, at der allerede eksisterer en mægtig og bindstærk Literatur blot om dette ene bo- taniske Omraade: Blomsternes Bestøvning. At gaa nærmere ind herpaa vilde derfor være umuligt i en kort Artikel som denne, hvor vi maa begrænse os til at gøre opmærksom paa nogle faa, almindelige Hovedtræk. De Midler, Planterne anvender for at faa Blomsterstøvet transporteret fra Blomst til Blomst, er væsentlig to, Vinden og Insekterne; men eftersom det ene eller andet Transport- middel benyttes, har baade Blomsterne og deres Støvkorn en meget forskellig Karakter. — Vore Kornsorter og øvrige Græs- arter og vore fleste Skovtræer har smaa, grønlige, aabne Blomster, thi hos dem FORSTØRRET PARTI AF STØVBÆRERNE HOS STOKROSE (ALTHÆA). er det udelukkende Vinden, der besørger Be- støvningen, og i Overensstemmelse hermed er deres Støvkorn smaa og lette. Undertiden, som hos mange Naaletræer, er de særlig til- passede til at bæres bort af Luften, idet de- res Cellevæg udvider sig til et Par luftfyldte Sække, der danner et fortrinligt Svæveap- parat. Under Solstraalernes Paavirkning bli- ver den i Sækkene indeholdte Luft varmere og derved lettere end den omgivende Luft, og Støvet løftes da op i højere Luftlag, hvor det med Vinden kan føres vidt omkring for først, naar Aftenkøligheden indtræder, og Luftsækkenes Indhold afsvales og bliver tungere, at sænke sig og sluttelig igen dale ned paa Jorden — undertiden i saa store Masser, at man har fabiet om en »Svovl- regn«. Karakteristisk for Vindbestøvningen er netop denne Masseproduktion af Støv, der maa være nødvendig, fordi kun en uendelig ringe Procentdel af hele Støvkornsmængden er saa heldig at dale ned paa Støvfang i