Universets Undere
II. BIND

66 Universets Undere. II. 7 STØVKORN HOS NATLYS. 66 Gange nat. St. De trekantede Celler har klæbrige Hæftepuder paa Hjørnerne. BLOMSTERSTØV af alt Liv paa Jorden, hvad enten det er hos Planter eller Dyr. Blomstens inderste Organ, Støvvejen, be- staar som Regel af tre Partier, nederst Frugt- knuden, der indeholder et eller flere Æg, der- over Griffelen og foroven paa denne det saa- kaldte Støvfang, der enten er klæbrigt eller beklædt med Haar. Betingelsen for, at Æggene kan udvikles til nye Planter er, at de først bliver til Frø, der indeholder en Kim; men nor- malt naaes dette kun ved, at deres Celleslim forenes med Celleslimen af et Støvkorn, der hører til samme Art. Hos nogle Planter sker dette simpelt hen ved, at Støvet, naar Støv- bærernes øverste Del, Støvknappene, aabner sig, drysser ned paa Støvfanget, og dets Ind- hold af Celleslim derfra vandrer videre gen- nem Griffelen ned i Frugtknuden til Æggene; men hos de fleste Blomster er der gennem Til- pasning truffet en Række sindrige Foranstalt- ninger, der mere eller mindre modarbejder eller ligefrem umuliggør en saadan Selvbe- støvning og derimod fremmer Krydsbestøv- ningen, d. v. s. Foreningen med Støv eller — som Botanikerne kalder det — »Pollen« fra andre Blomster af samme Art, hvad enten disse Blomster nu sidder paa samme Plante eller paa andre, i Nærheden voksende. Tilpasningen til en saadan Kryds- eller Fremmedbestøvning er hos adskillige Blomster saa stærkt gennemført, at deres Æg slet ikke mere er udviklingsdyg- tige ved Selvbestøvning eller i det mindste kun giver daarlige Frø, hvis Spiringsevne er ringe, og hvis Afkom er mindre modstandsdygtigt i STOKROSENS STØV. Gange nat. St. En Bræmme af fine hvert Støvkorn. Haar omgiver BLOMSTERSTØV. Fra venstre til højre: Skovfyr, Nellik», Hvid Døvnælde.